‘Long Shot’ er noget så sjældent som en romantisk komedie, der er romantisk, men også virkelig sjov.
Man skal holde tungen lige i munden, hvis man vil kombinere en troværdig romance med satiriske pointer om moderne politik, mediernes partiskhed og sexisme OG falde-på-halen-komik OG grovkornede jokes om swastika-tatoveringer, stoffer og den mest uheldige mandlige udløsning siden ‘Vild med Mary’.
Det er faktisk nærmest dømt til at gå galt.
Men søreme om det ikke lykkes i ‘Long Shot’ af instruktøren Jonathan Levine, der tidligere har vist lovende takter i den stærkt oversete komedie ’50/50’.
Seth Rogen spiller den idealistiske journalist Fred Flarsky, der iført stædig attitude og den mest usexede vindjakke i filmhistorien støder på USA’s udenrigsminister Charlotte Field (Charlize Theron) - som i øvrigt er hans gamle babysitter.
Charlotte har store ambitioner om både en klimaaftale og en præsidentpost og hyrer trods protester fra sine rådgivere Fred som taleskriver.
Og snart spirer en usandsynlig, men ikke umulig romance. Som faktisk virker troværdig takket være Seth Rogen og Charlize Therons afslappede kemi.
Fred Flarsky er i store træk den samme figur, som Seth Rogen altid spiller, men den spiller han også bedre end nogen andre og er ekstremt elskværdig imens.
Charlize Theron er et mere uprøvet komisk talent, men er meget seværdig bl.a. i en scene, hvor hun efter en lang nat på MDMA skal forsøge at redde en betændt gidselsituation.
Flere af bipersonerne er også meget vellykkede, især Bob Odenkirk (’Better Call Saul’), der spiller USA’s præsident, hvis primære kvalifikation er, at han har spillet præsident i en tv-serie.
Filmen er længere, end den havde behøvet at være, og tonen er sine steder lidt ujævn, men grundlæggende er ’Long Shot’ en af de bedre romantiske komedier i nyere tid og formår imponerende at servere både satire og platheder i lange baner uden at det overskygger en fin historie.
‘Long Shot’. Instruktør: Jonathan Levine. Med: Seth Rogen, Charlize Theron.
