Anmeldelse: Dybt uretfærdigt – kæmpe dansk skuffelse! 

Øøøøøøv! Vi troede kortvarigt på en ny dansk Eurovison-sejr, men Danmark havde desværre ikke seernes opbakning og måtte i finalen 'nøjes' med en syvendeplads.

Derudover må man sige, at Østrigs Eurovision-værtskab var en årgang lige til glemmebogen.

For sikke en kedelig omgang de stillede op med, særligt i lyset af, at man ville fejre konkurrencens 70 år.

De åbnede fint og fuldstændig oplagt med klassisk musik – det foregik jo i Mozarts gamle Wien – men så begyndte det også at trække i langdrag.

Okay, det hjalp heller ikke, at deres vinder fra sidste år vandt med en sang, som kun de mest hardcore grandprixnørder kan huske.

Udover en imponerende høj falset var han ikke en åbning, man husker.

Danmarks Søren Torpegaard Lund havde æren af at være første nation på scenen – og her sad det lige i skabet, må man sige.

Jeg ved ikke, om det er noget, jeg bilder mig ind, men det var som om, det hele lige var en tand skarpere end i semifinalen – og hvis ikke det var fordi Europa som oftest har en mærkelig musiksmag, så havde han vundet.

Værterne var ligesom i semifinalen både lidt stive og usjove i det.

Det akavede pauseindslag fra semifinale om homoseksuelles rolle i Eurovison var skiftet ud med en kedelig, sober gennemgang af gamle vindersange.

Derudover havde man et underligt kaloriefattigt jubilæums-medley, hvor man kun havde formået at lokke en lille håndfuld tidligere vindere med på scenen.

Sjovt med comeback til Lordi – men var der virkelig ikke flere, der ville være med

Johnny Logan meldte afbud på grund af Israels deltagelse. Måske flere havde samme mening?

Bulgariens kvindelige bangaranga-sangerinde vandt overraskende.

Hendes sang havde god energi over sig, men igen i år fik vi en vinder, som jeg gætter på, på ingen måder bliver noget sommerhit.

Australien stillede med Celine Dion Jam. Hun var en kraftfuld diva og var undervejs også (fortjent) ved at sikre gæstenationen deres første sejr.

Generelt var det mest underholdende ved showet de forskellige landes bud på popmusik.

Cypern stillede herligt med en Shakira-kopi og Polen deres egen form for Beyoncé Jam.

Derudover var der for meget skrigende operapop og for få catchy-elementer.

Jaja, flot med en syvendeplads til Danmark – meeeen når vi nu lige havde gået og drømt om top 1-placeringer, så kan det ikke føles som andet end en skuffelse.

Og Østrig, de fik aldrig rigtig vist, hvor stor en musiknation, de engang har været.

Nu skal vi til Bulgarien næste år, og det kan kun blive bedre. 

Afholder de det i Sunny Beach, bliver vi nødt til at grave 'Flotte Fyr' frem fra gemmerne. 

Du må selv slå ham op på google, hvis ikke du husker den legendariske reality-karakter.