Sikke en skuffelse. DR har haft et år til at forberede det ultimative, nytænkende corona-show, og så endte det bare med et alt for pænt og småkedeligt Melodi Grand Prix uden overraskelser.
Scenen var som sådan rigtig flot, der var fuld udnyttelse af lys og kamera og de otte sang blev præsenteret forskelligt, så det visuelt aldrig blev ensformigt.
Martin Brygmann og Tina Müller var også en god sammensætning af professionalisme og fjol, men så har jeg desværre heller ikke så meget mere positivt at sige om opsætningen ude i DR Byen.
For det første er det ved at være en gammel nyhed med publikum på storskærme.
Det er nemt at kritisere, og jeg har ikke lige det oplagte alternativ, men kombinationen af dåseklap og ukendte mennesker med klappølser hjemme i stuerne var temmelig uoriginal og undervældende.
Ideen med at stille over til deltagernes venner og familie var heller ikke særlig spændende – og så kommer vi til den helt store fejl: Pauseunderholdningen.
Først lidt Eurovision-højdepunkter, så en ligegyldig og lidt rodet quiz med 'publikum', så mere Eurovision tilsat Brygmann-gøgl og så Andreas Odbjerg til at synge et grandprix-medley.
Al respekt til Andreas Odbjerg, men han er ikke en superstjerne, der får taget til at lette, og mange seere vil i det hele taget nok ikke ane, hvem han er.
Og generelt hvorfor så meget fokus på Eurovision, når nu vi har gang i Dansk Melodi Grand Prix?
Jeg ved godt, at corona gør alting svært – men det virker til, at DR har spillet alt for sikkert, slet ikke tænkt ud af boksen og bare krydset fingre for, at alle kom igennem uden skader.
Man kunne eventuelt have brugt hele DR Byen som kulisse og bragt lidt mere corona-humor ind, som man for eksempel gjorde i sidste uge til børnenes MGP. Det var i hvert fald lidt en flad omgang.
Men tillykke til Fyr & Flamme med en fortjent sejr.
I det mindste var det bedre end sidste år...
