Har du set ét afsnit af 'Badehotellet', har du set dem alle.
Det er så nemt at skrive en negativ anmeldelse af 'Badehotellet', der nu på sjette sæson serverer pejse-tv i januarmørket.
Stilen er overspillet, humoren skåret ud i pap, og der er ikke rigtig noget i handlingen, der får dig til at vente med spænding til næste mandag.
Alligevel fungerer det, som det skal. Det er hyggeligt, skuespillerne er elskelige, og hvem kunne ikke tænke sig at dele en bajer med Lars Ranthes proletar-direktør grosserer Madsen, mens Jens Jacob Tychsens narcissistiske hr. Weyse sidder i baggrunden ved klaveret?
Jeg er fan af 'Badehotellet', for hvad det er, og som fan tillader jeg mig at være lidt skuffet over åbningen af sjette sæson, hvor handlingen nu er sat fem år frem i tiden i 1939 med Anden Verdenskrig truende i horisonten.
Det var bare, som om der ikke rigtig skete noget. Som i overhovedet.
Hr. Weyse kæmper lidt med sceneskræk, Amanda stresser over en reklamekampagne, og så vælter stuepigen Edith rundt som ny bestyrer af hotellet, da Fie er flyttet til England.
Kun til sidst lægges der op til lidt drama i form af broderen til Sibylle (en karakter fra første sæson, red.), der sidder fanget i Østrig, fordi han er jøde. Det foldes formentligt mere ud i kommende afsnit.
Et par nye karakterer så dagens lys i første afsnit, hvoraf der helt oplagt lægges an til en 'forbudt' romance imellem den nye stuepige Nana og fru Frighs nu voksne søn Leslie (spillet af Lars Mikkelsen og Anette Støvelbæks søn Lue, red.).
Nana virker som en sød ny pige på holdet med ben i næsen, mens Leslie-karakteren er lidt trættende vag og for meget i sin mors skørter. Her forstår man, når grosserer Madsen sparker lidt til ham.
Det var en sjov gimmick at genforene 'Strisser på Samsø'-familien med en gæsterolle til Lars Bom som turistchef, og hans profetiske joke om, at 1940 bliver året, hvor tyskerne får øje på Danmark, virkede fint i 'Badehotellet's ignorante ånd.
'Badehotellet' skal nok få sædvanligt høje seertal, men skal vi undgå at falde i søvn foran fjernsynet, må der godt skrues op for tempoet næste gang.
