Unge Live får i den grad følelserne frem hos dommeren og folkene bag kameraerne.

Mange er blevet til fem for Ankerstjerne og de unge solister, men det betyder ikke, at det hårde arbejde er slut – hverken for deltagerne eller dommeren. I aften skal de fem nemlig skæres ned til de tre unge deltagere, der går videre til liveshows.

Hurtigt står det dog klart for Ankerstjerne, at det langt fra bliver en nem opgave at udvælge de to, der ikke går videre, og der er flere imponerende præstationer blandt de fem.

Blandt andet synger unge Live Sys Bjerres ‘Tættere på stjernerne’, og det er noget, der rører ‘X Factor’-produktionen dybt. Flere har tårer i øjnene, og også Ankerstjerne blev rørt.

»Der skulle jeg lige holde en Vestegns-distance for ikke at sidde og græde i fjernsynet,« griner en tydeligt påvirket Ankerstjerne.

Herunder kan du se Lives optræden. Om hun går videre i ‘X Factor’ kan du se i aften klokken 20:00 på TV 2.

Artikel bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.