‘Anders Agger kreerer indirekte en falsk illusion af, at kristne, ateister og andre minoriteter trives i Mellemøsten.’
Således skriver historiker Maradona Isho om DR-programmerne 'Anne og Anders i Mellemøsten' i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad, hvor han også kalder det billede, programmerne danner af Mellemøsten, for ‘dumt og farligt’.
En kritik, som DR ikke kan nikke genkendende til.
Maradona Isho, der er uddannet fra Aarhus Universitet, udpeger særligt to konkrete episoder i programmerne som værende misvisende.
Den ene omhandler en dansk kvinde, der har giftet sig med en muslimsk jordaner. ‘En vild kærlighedshistorie', kalder Anders Agger i programmet parrets tilværelse.
Men han glemmer ifølge Maradona Isho at nævne, at havde konstellationen været den modsatte - hvor en muslimsk kvinde fra Jordan havde giftet sig med en dansk mand - kunne det være livsfarligt for parret.
Ligeledes peger han på, at 12-årige Ali fra Oman, som blev lidt af en internetsensation med sine positive og velovervejede kommentarer om kristne, ikke er repræsentativ for muslimske staters generelle holdning til kristne.
‘Jeg ved ikke, om Anders Agger ikke har haft kildekritik som fag, selvom han er journalist,’ skriver han og fortsætter:
‘Som uddannet historiker kan jeg garantere, at der en tommelfingerregel i grundlæggende kildekritik om at spørge sig selv, om et udsagn er repræsentativt for helheden.’
Eksemplerne er med til at bidrage til et misvisende billede af diskriminationen i Mellemøsten, lyder det fra Maradona Isho.
‘For ikke blot bruger Anders Agger skattekroner og snyder sine seere, men han gør det også mere besværligt at nedbryde den muslimske strukturelle diskrimination af ikke-muslimer i Mellemøsten, når han indirekte fortæller, at den ikke findes.’
Overfor B.T. giver Anders Agger udtryk for, at han ikke vil kommentere kritikken.
I stedet henviser han til sin chef, redaktionschef Søren Bo Hansen.
Han refererer først og fremmest til den indledning, der er med i alle programmerne, hvori det lyder, at Anne Hjernøe og Anders Agger rejser ‘væk fra fronterne og fordommene og ind i nuancerne af et andet Mellemøsten, end det vi ofte hører om i medierne’.
»Seriens ambition er ikke at opregne konflikter og holdninger for og imod, ej heller at tegne et generaliseret billede af livet og menneskene i Mellemøsten,« uddyber han og fortsætter:
“Ingen steder i programmerne påstås det, at det liv, vi møder, eller de personfortællinger, vi hører, er generaliserende for de lande, programmerne optages i. Personfortællingerne er, hvad de er - nemlig personfortællinger.«
Den forklaring giver Maradona Isho dog ikke meget for.
»Agger forsøgte ikke kun at 'rejse væk fra fronterne og fordommene' og komme 'ind i et andet Mellemøsten end det, man ofte hører om i medierne'. Agger gik et skridt videre gav seerne et misvisende billede af Mellemøsten, hvor han malede regionen, som om den var humanistisk indstillet, og hvor minoriteter og ateister trives,« siger han til B.T:.
Han understreger, at han ikke har noget imod Anne Hjernøes rolle i programmet. Det er udelukkende Anders Agger, den er gal med, lyder det.
»Tænk, hvis en journalist rejste til Apartheid-Sydafrika i 80’erne for at 'rejse' væk fra fronterne og fordommene', og journalisten malede et billede af, at de sorte trivedes, og at deres vilkår var lige de hvides under Apartheid-tiden. Ville man i DR finde det i orden? Helt sikkert ville de ikke. Hvorfor tror DR så at det er i orden at gøre det mod Mellemøstens minoriteter og ateister?«
