Spoiler-Alert: I denne artikel fremgår hovedpersonen af tirsdagens udsendelse af 'Kender du typen?'.

Uge efter uge dyster livsstilseksperterne Flemming Møldrup og Anne Glad i det populære DR-program 'Kender du typen?' om at gætte, hvilken kendt dansker de er hjemme hos.

Hjemme i stuerne kan seerne også gætte med, inden det til sidst i programmet bliver afsløret, hvem eksperterne og værten Mads Steffensen besøger.

Derfor kan det også tage en stor del af spændingen, hvis netop denne kendte person bliver røbet før til slut.

Ikke desto mindre var det dét, der skete under aftenens udsendelse, hvor Anne Glad, Flemming Møldrup og Mads Steffensen var hjemme hos reality-stjernen Amalie Szigethy i Nordsjælland.

Det kom hovedpersonen selv, Amalie Szigethy, til at løfte sløret for en halv time, inden programmet blev vist på DR via sin Instagram-profil. Det vil sige over en time, inden værten Mads Steffensen afslørede det.

'Uden at fortælle for meget, så er der altså en grund til, at de her tre værter ser så glade ud. De kom nemlig på besøg i en bolig, som ligger her i Nordsjælland. Omkring Hørsholm & Rungsted - og det kan man altså meget mere om lige om lidt på DR1 kl. 20:00 i "Kender du typen?", skrev Amalie Szigethy.

Afsløringen kom ud til reality-stjernens 197.000 følgere på sin Instagram.

Her er det medvirkende i programmet Forsidefruer Amalie Szigethy på den røde løber til TVprisen-showet, lørdag den 26. januar 2019. Tvprisen uddeles ved et show i Tivoli Congress Center. Prisuddelingen hædrer den danske tv-branche, når der blandt andet uddeles priser til Årets vært, Bedste aktualitetsprogram, Seerprisen, Bedste Sportsprogram og Bedste Børneprogram. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Scanpix 2019)
Her er det medvirkende i programmet Forsidefruer Amalie Szigethy på den røde løber til TVprisen-showet, lørdag den 26. januar 2019. Tvprisen uddeles ved et show i Tivoli Congress Center. Prisuddelingen hædrer den danske tv-branche, når der blandt andet uddeles priser til Årets vært, Bedste aktualitetsprogram, Seerprisen, Bedste Sportsprogram og Bedste Børneprogram. (Foto: Tariq Mikkel Khan/Scanpix 2019) Foto: Tariq Mikkel Khan
Vis mere

Her bemærker flere, at det havde været en god idé at have ventet med at lave opslaget til EFTER programmet.

'Træls melding! Kunne du ikke have ventet en time med den opdatering?,' skriver en bruger, mens en anden tilslutter sig:

'Ja det er sku ikke smart at afsløre inden programmet.'

I programmet kom det frem, at Amalie Szigethy bruger dating-appen Tinder, hun køber matchende sko til sin toårige datter, og at hun tror på, at man kan komme i kontakt med de afdøde.