Stjernerne Fra 'Beverly Hills 90210' er endelig samlet igen, og forkæler fansene med en seks episoder lang mockumentary om deres liv efter 90'er-succesen.

Det er lykkedes at samle hele det originale hold undtagen Luke Perry, som på tragisk vis gik bort tidligere på året, efter han blev ramt af et slagtilfælde.

Hvis du ikke lige er helt opdateret på, hvad skuespillerne har gået og lavet i de 19 år siden serien sluttede, er her en kort introduktion.

Fælles for dem alle er, at de har tjent styrtende med penge - men en enkelt af dem har brugt alle pengene, og er nu på røven, mens de andre lever i sus og dus.

Jason Priestley. (Foto: Scanpix)
Jason Priestley. (Foto: Scanpix) Foto: NIPI
Vis mere

Brandon Walsh: Den fornuftige

49-årige Jason Priestly spillede seriens hovedperson, som ofte var fornuftens stemme i kliken. Han havde meget at se til med sin vilde søster og ustyrlige bedsteven, Dylan.

I virkelighedens verden er det dog i højere grad canadiske Pristley, der er en bad boy. Hans skuespilkarriere gik mere eller mindre i stå efter 'Beverly', ikke mindst på grund af en bilulykke i 1998, hvor han var påvirket bag rattet. Efterfølgende forfulgte han en karriere inden for racerløb, men i 2002 kørte han ind i en barriere med næsten 300 kilomter i timen, og så var den drøm slukket.

Privat er han bedre kørende. Han har været gift med makeup-artisten Naomi Lowde-Priestley siden 2005, og de har to børn sammen.

Ifølge Celebrity Networth har han en formue på 106 millioner kroner.

Brenda Walsh: Problembarnet

48-årige Shannen Doherty spillede Brandons tvilling, som var noget mere ramt af teenage-kuller end sin bror. Hun var evigt forelsket i Dylan og kom ofte i problemer med både forældre og venner.

Doherty var også lidt et problembarn i virkeligheden og forlod serien efter blot fire sæsoner. Hun havde et frygteligt rygte som uvenlig og aggressiv og kunne til sidst slet ikke være i samme rum som Jennie Garth. Da hun forlod serien, var udtrykket 'I Hate Brenda' en global joke.

Shannen Doherty. (Foto: Scanpix)
Shannen Doherty. (Foto: Scanpix) Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Hun opnåede stor succes i serien 'Heksene fra Warren Manor', men også her stoppede hun i utide, efter sigende fordi hun ikke kunne med resten af holdet, især stjernen Alyssa Milano.

Privat er hun på sit tredje ægteskab, som har varet i foreløbigt otte år, så måske er der endelig kommet ro på den iltre skuespiller, som blandt andet er blevet beskyldt for vold mod sin ekskæreste, milliardærarvingen Dean jay Factor.

Doherty møder op efter et længere sygdomsforløb. Hun har siden 2015 haft brystkræft, men sygdommen er efter kemobehandling i remission.

Ifølge Celebrity Networth har hun en formue på knap 70 millioner kroner.

Tori Spelling. (Foto: Scanpix)
Tori Spelling. (Foto: Scanpix) Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Donna Martin: Jomfruen

46-årige Tori Spelling spillede den søde og naive Donna, der ifølge onde tunger havde en lidt underlig barm. Skuespilleren måtte også høre meget for sit tvivlsomme skuespiltalent og det faktum, at det var hendes far, tv-mogulen Aaron Spelling, der stod bag serien.

Det skulle dog senere vise sig, at der ikke var meget kærlighed fra farmand til Tori. Ved hans død i 2006 arvede hun nemlig kun godt tre millioner kroner af hans milliardformue. Hun har offentligt udtalt sig om sine økonomiske problemer, som skyldes dårlge investeringer, og har blandt andet ernæret sig som reality-stjerne.

Hun har fem børn og er gift med reality-personligheden Dean McDermott.

Ifølge Celebrity Networth har hun en formue på godt tre millioner kroner.

Steve Sanders: Den populære taber

55-årige Ian Ziering spillede den elskelige, men også irriterende bøv Steve, som havde dametække på grund af sin rigdom og popularitet, men ofte endte som taberen i kærlighedens spil, når han skulle op mod mere tjekkede rivaler.

Hans skuespilkarriere stod meget stille, efter serien sluttede, men i de senere år har han fundet uventet succes i de bizarre 'Sharknado'-film.

Ian Ziering. (Foto: Scanpix)
Ian Ziering. (Foto: Scanpix) Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Han er gift med Erin Kristine Ludwig og har to børn.

Ifølge Celebrity Networth har han en formue på mere end 50 millioner kroner.

Kelly Taylor: Den populære

47-årige Jennie Garth spillede den søde og smukke Kelly, som alle drengene savlede over. Også Brandon og Dylan, som meget imod deres vilje måtte skiftes til at nyde hendes gunst.

Jennie Garth. (Foto: Scanpix)
Jennie Garth. (Foto: Scanpix) Foto: NICK AGRO
Vis mere

Garth er den klassiske fortælling om den smukke landsbypige (hun er vokset op på en gård i Illinois), som tager til Los Angeles for at slå igennem som skuespiller. Det må siges, at det lykkedes for hende, og selv om hun ikke har haft en nævneværdig karriere efter serien, er hun en indgroet del af amerikanernes bevidsthed.

Privat har hun haft et turbulent kærlighedsliv, som har kastet tre ægteskaber og lige så mange børn af sig.

Hun lever et jetsetliv, og ifølge Celebrity Networth har hun en formue på over 50 millioner kroner.

Andrea Zuckerman: Stræberen

Gabrielle Carteris. (Foto: Scanpix)
Gabrielle Carteris. (Foto: Scanpix) Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

58-årige Gabrielle Carteris spillede den kloge og stræbsomme Andrea, som ikke var lige så sej som de andre, men til gengæld var god til at hjælpe med hverdagens problemer.

Hun var 29 år gammel, da hun landede rollen som en 15-årig gymnasieelev, og måske derfor spillede hun rollen som gammelklog teenager med stor pondus.

Danskerne har ikke set meget til hende, siden serien sluttede, men i USA har hun fin succes med sin karriere som B-filmskuespiller.

Privat er hun lige så stabil som i 'Beverly', og hun har været gift med sin børsmæglermand, Charles Isaacs, siden 1992. De har to børn.

Ifølge Celebrity Networth har hun en formue på 20 millioner kroner.

David Silver: Nørden, som blev sej​

46-årige Brian Austin Green spillede David, som var helt vildt kikset, indtil han fik de rigtige venner. Han og Donna var kærester i seriens begyndelse, men senere blev han lidt af en hjerteknuser.

Selv om alle teenagepigerne i 90'erne havde et crush på enten Brandon eller Dylan, så var det faktisk Green, der var scorekarlen i virkelighedens verden. Han scorede adskillige af sine 'Beverly'-kolleger, og i dag danner han par med billedskønne Megan Fox, som han har tre børn med.

Brian Austin Green. (Foto: Scanpix)
Brian Austin Green. (Foto: Scanpix) Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

Ifølge Celebrity Networth har han en formue på 20 millioner kroner.

Dylan McKay: Drømmefyren med den tragiske skæbne

Luke Perry døde i marts, 52 år gammel, af et slagtilfælde.

Han nød stor succes efter seriens afslutning og var ved sin død med i successerien 'Riverdale'. Han har desuden en stor rolle i Tarantinofilmen 'Once Upon a Time... In Hollywood', som får dansk premiere 15. august. Inden da havde han et hav af biroller i store film og lavede teater på Broadway i New York.

Luke Perry. (Foto: Scanpix)
Luke Perry. (Foto: Scanpix) Foto: VALERY HACHE
Vis mere

I 'Beverly' spillede han den rodløse Dylan, men i virkelighedens verden var han kendt som et roligt familiemenneske. Han efterlod sig to børn og sin forlovede, Wendy Madison Bauer.

Ifølge Celebrity Networth havde han en formue på knap 70 millioner kroner ved sin død.