Christian Degn har som bekendt taget hul på sin sidste sæson som 'Hammerslag'-vært. Nu afslører DR hans afsløser.

Omkring en halv million danskere ser hver uge med, når to hold ejendomsmæglere rejser landet rundt og gætter boligpriser.

'Hammerslag' begyndte i 1994 med Frode Munksgaard som vært. Han blev afløst af Peter Ingemann i 2003, indtil Christian Degn tog over i 2013.

Nu er Christian Degn skiftet til TV2 Charlie, hvor han er vært på 'Hvem vil være millionær?', og derfor har man på DR ansat sportsjournalist Tina Müller som ny vært på 'Hammerslag'.

Værterne Tina Müller og Thomas Skov ved DR's store sportshow 'Sport2018' i Boxen i Herning, lørdag 5. januar 2019. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Værterne Tina Müller og Thomas Skov ved DR's store sportshow 'Sport2018' i Boxen i Herning, lørdag 5. januar 2019. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Jeg er enormt stolt over at skulle være vært for 'Hammerslag'. Det er jo et legendarisk program og ét af DR's største flagskibe overhovedet. Men det er samtidig angstprovokerende, for det betyder også, at der så er nogle høje forventninger til mig,« siger Tina Müller til DR og uddyber:

»Jeg har selv fulgt programmet gennem årene, som jeg synes, består af afslappende seerinvolvering, hvilket jeg virkelig godt kan lide. Det er et program, hvor man kan læne sig tilbage i sofaen, men samtidig kan man ikke lade være med at gætte med.«

41-årige Tina Müller, der siden 2014 har været ansat på DR Sporten, begynder som vært på 'Hammerslag' i 2020. Hun forbliver samtidig vært på DR's sportsprogrammer.

Hun har tidligere været vært på TV 2 Sport, TV 3 Sport og 'Madmagasinet' på DR1.

DR Sport 2015. DR-værterne Peter Møller og Tina Müller
DR Sport 2015. DR-værterne Peter Møller og Tina Müller Foto: Henning Bagger
Vis mere