Harrison Ford bliver ny mand i Marvel universet.

Skuespilleren overtager rollen som Thaddeus ‘Thunderbolt’ Ross  i ‘Captain America’ efter den afdøde William Hurt.

Det skriver Variety.com

Både i ‘The Incredible Hulk,’ fra 2008, i ‘Civil War’ fra 2016 og i ‘Black Widow’ fra 2021 spillede Hurt rollen som udenrigsminister og tidligere generalløjtnant Thaddeus Ross.

William Hurt døde i marts måned og efterlod en ledig rolle i Marvels tegneserieunivers. Foto Gabriel BOUYS / AFP
William Hurt døde i marts måned og efterlod en ledig rolle i Marvels tegneserieunivers. Foto Gabriel BOUYS / AFP Foto: GABRIEL BOUYS
Vis mere

Men i marts måned i år døde den Oscar-vindende skuespiller og efterlod en tom plads i tegneserieuniverset.

Nu overtager den 80-årige Harrison Ford rollen, som hans 71 år gamle kollega efterlod.

Så når den fjerde ‘Captain America’ film ‘New World Order’, får premiere i 2024 er det med Ford i rollen som den amerikanske militærofficer, der er far til Betty Ross, tidligere svigerfar til Glenn Talbot, svigerfar til Bruce Banner og leder af gammabombeprojektet, der gjorde Banner til Hulk.

Det er første gang, at Harrison Ford træder ind i Marvel universet, men han har tidligere spillet med i andre store konceptfilm - blandt andet ‘Star Wars’ og ‘Indiana Jones’.

Og har i øvrigt  premiere på den femte ‘Indiana Jones’ film i 2023.