Millioner af fans verden over har siddet med våde øjne og bævende læber, når sidste side i bogen var vendt. I historien om marskpigen Kya og kunsten at overleve. Alene i verden helt derude, hvor flodkrebsene synger. Som bogen også hedder.
Men nu er der kommet grums i tårekanalerne.
En 26 år gammel drabssag kaster nemlig mørke skygger over succesbogens 73-årige forfatter Delia Owens.
»Jeg var ikke indblandet. Der var aldrig en sag, der var ingenting,« insisterede Delia Owens over for The New York Times i 2019.
Dengang gav svaret panderynker. Og nu, hvor premieren for filmatiseringen af 'Hvor flodkrebsene synger' nærmer sig med hastige skridt, er de blot blevet dybere.
For spekulationerne i sammenfaldet mellem bogens handling og dét, der udspillede sig i Zambia i 1996, er taget til.
Lige siden hun var lille, var naturen vigtigere for hende end mennesker. Så efter en bachelor i zoologi pakkede Delia Owens sammen med sin kæreste kufferten og flyttede i 1974 til det afrikanske kontinent for på tætteste hold at studere de vilde dyr i deres naturlige omgivelser.
I slutningen af 80erne flyttede parret til Zambia og slog lejr der. Ifølge The New York Times kerede de også om lokalsamfundet. Sørgede for undervisning og lægehjælp, ydede mikrolån til landsbybeboerne.
Men at mennesker ikke kun er af det gode, opdagede de snart. Krybskytteri var – og er – udtalt, og bestanden af elefanter i området var faretruende lav.
»Vi svor, at ligegyldigt hvad det kostede, og hvor lang tid det tog, ville vi blive, til elefanter igen fredeligt kunne drikke vand af floden,« skrev parret i deres bog 'The Eye of The Elephant'.
Snart havde Delia Owens mand Mark omdannet deres lejr til 'et kommandocenter for anti-krybskytte-operationer'.
Og det var under sådan en operation, at et drab blev begået. For rullende kameraer.
Parret var nemlig så berømte, at den amerikanske tv-station ABC sendte et filmhold for at lave en dokumentarfilm om dem. 'Deadly Game: The Mark and Delia Owens Story' var titlen.
30. marts 1996 blev det sendt i USA. Med et advarselsskilt:
»Det følgende program indeholder voldelige scener, der kan være stødende for seerne.«
I dokumentaren så man Mark Owen træne de lokale i at bruge automatrifler.
»Hvis du ser bevæbnede krybskytter, venter du ikke på, at de skyder på dig. Du skyder dem først,« sagde han blandt andet og rundede sin peptalk af med 'Go get them'.
»Løver skræmmer mig ikke nær så meget som mennesker,« sagde hans kone Delia om truslen fra krybskytterne.
Filmholdet var med på en operation. Og for rullende kameraer blev en formodet krybskytte skudt. Første skud sårede ham kun. Kameraet zoomede ind på ham.
Så lød tre skud mere. Første og tredje skud gav et ryk i hans krop. Så lå han helt stille. Var død.
Hvem der affyrede skuddene, var sløret i dokumentaren. Men at drab var uundgåeligt, lagde Mark Owen ikke skjul på.
»Det er et beskidt spil,« lød hans respons.
Dokumentaren fik forrygende anmeldelser i USA for at give et indblik i parrets utrættelige kamp for at bevare dyrebestanden. Ingen stillede spørgsmålstegn ved drabet.
Først i 2010 – næsten 15 år senere – gravede journalist Jeffrey Goldberg i sagen og foldede den uhyggelige historie ud.
I en artikel i The New Yorker – hvorfra ovenstående beskrivelse stammer – kunne han afsløre, at ifølge filmholdets kameramand var det Mark Owens søn Chris, der dræbte den formodede krybskytte.
At liget aldrig var blevet identificeret, og at ingen havde kunnet bekræfte, at manden rent faktisk var krybskytte.
At Mark Owen angivelig hjalp med at bortskaffe liget.
Og at Zambias politi, siden de i 1996 fik dokumentaren tilsendt, havde efterforsket sagen og Mark og Delia Owens handlinger og ønskede at afhøre dem.
Det har de gjort i 26 år. Uden held.
For på den amerikanske ambassades anbefaling forlod Delia og Mark Owen Zambia kort efter. Og er aldrig vendt tilbage.
»Jeg har talt med mange efterforskningsledere i politiet, som er meget ivrige efter at komme til at afhøre Delia Owen,« udtalte Jeffrey Goldberg forleden til NBC News.
For selvom han i dag er redaktør på magasinet The Atlantic, han har aldrig sluppet historien.
»Myndighederne tror ikke, at hun er direkte involveret i mordet eller bortskaffelsen af liget, men de mener, at hun er et vigtigt vidne,« forklarede han.
Da Delia Owens fra sit isolerede landsted i North Carolina i en alder af 70 debuterede med romanen 'Hvor flodkrebsene synger', var det de færreste, der prikkede til den gamle historie.
For succeshistorien var forrygende: 15 millioner solgte eksemplarer på rekordtid. 168 uger på The New York Times bestsellerliste. Og nu er den tilmed filmatiseret og har netop fået premiere i USA.
»Hemmeligheder er begravet lige under overfladen« lyder slaglinjen på den amerikanske plakat.
For de, der ikke har læst bogen, skal vi ikke afsløre hvilke her. Men mange er begyndt at undre sig over en række sammenfald i den rørende historie om marskpigen Kya og hendes kamp mod den civiliserede verden.
Men de spørgsmål har Delia Owens foreløbig ikke ønsket at svare på.
»Hun har ikke yderligere kommentarer,« som hendes publicist forleden meddelte The New York Times.
Men sagen dør næppe foreløbig. For som Zambias chefanklager for nylig udtalte:
»Der er ingen forældelsesfrist på mord i Zambia.«
Filmen får dansk premiere 29. september
