Kort efter sin 12-års fødselsdag forsøgte Jonathan at begå selvmord.

»Mange gange før havde han grædt og truet med selvmord. Han følte ikke, at han fortjente at leve,« siger hans mor, Camilla Evers.

Jonathan er 'infantil autist med udadreagerende adfærd'. Men han er også alt muligt andet. Camilla Evers beskriver sin ældste søn som 'kompleks':

»Jonathan er en helt fantastisk dreng, der rummer mange muligheder. Han er klog, omsorgsfuld, kærlig og har masser af humor. Men han er udfordret af sin autisme.«

Jonathan er for det meste en god storebror for sine søskende. Men når han får en nedsmeltning, kan de blive bange for ham. Derfor har han brug for hjælp til at lære at tøjle sin vrede. Privatfoto.
Jonathan er for det meste en god storebror for sine søskende. Men når han får en nedsmeltning, kan de blive bange for ham. Derfor har han brug for hjælp til at lære at tøjle sin vrede. Privatfoto.
Vis mere

Jonathan er en af fire hovedpersoner i den nye dokumentarfilm 'Vores liv med autisme', der bliver vist på TV 2.

Familierne til de fire børn har sagt ja til ærligt at udstille deres liv for at vise, hvor alene de står med deres børn og de problemer, deres børns diagnose er årsag til.

160.000 danskere har autisme. De sanser og forstår verden anderledes end andre og kan få såkaldte 'nedsmeltninger', hvor de mister kontrollen over sig selv og deres handlinger.

Ofte kan børnene ikke overkomme en 'normal' børnehverdag med skole, fritidstilbud og venner.

45 procent af alle børn med autisme magter i perioder slet ikke at gå i skole, og mange udvikler angst, depression, selvskade, spiseforstyrrelser eller voldsomme vredesudbrud.

Det skete for Jonathan. Som 13-årig gik han i skole en time om dagen. Resten af tiden var han hjemme.

Hans vrede kunne udløses, når hans mor ville sende ham af sted om morgenen, når hans far ikke ville give ham 50 kroner til et nyt computerspil, eller når hans lillebror sagde nej tak til at spille computer. Læs mere her for at forstå, hvordan autisme kan se ud indefra.

Når Jonathan fik en nedsmeltning, var det så voldsomt, at hans forældre nogle gange var nødt til at låse hans to yngre brødre inde på deres værelser for at beskytte dem.

»Først er han verbal, truer med at slå eller at slå ihjel. Bagefter kan han finde på at blive udadreagerende og sparke eller slå,« siger hans mor, Camilla Evers.

Men han kan også vende vreden indad, som den dag, hvor han forsøgte at hænge sig.

»Det er en brøkdel af Jonathans dag, hvor han har det sådan, men det fylder alt, fordi han bliver så vred.«

Når Jonathan bliver presset eller ked af det, reagerer han ved at råbe eller slå. Her er det hans mor, der står for skud. Foto fra filmen 'Vores liv med autisme'.
Når Jonathan bliver presset eller ked af det, reagerer han ved at råbe eller slå. Her er det hans mor, der står for skud. Foto fra filmen 'Vores liv med autisme'.
Vis mere

Familien er så presset, at Camilla Evers og hendes mand har overvejet at flytte fra hinanden:

»Vi har bedt om hjælp så mange gange … Skal vi skilles, så den ene bor med alene Jonathan og den anden med de to små,« spørger hun afmægtigt i dokumentarfilmen.

Familier med diagnosebørn bliver ofte ladt i stikken. Det fastslår Rigsrevisionen i en spritny rapport, der afslører alt for mange fejl i kommunernes afgørelser på handicapområdet.

Det er præcis det, som familien Evers har oplevet.

»Jonathan har potentiale til at komme af med de voldelige tendenser, hvis han bliver hjulpet. En VISO-rapport (fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, red.) anbefalede, at han skulle have pædagogisk opsyn,« siger Camilla Evers.

Jonathan og hans mor sammen. Camilla Evers er ked af, at den bedste hjælp, som kommunen kunne tilbyde hendes dreng, var at flytte hjemmefra som 13-årig. Privatfoto
Jonathan og hans mor sammen. Camilla Evers er ked af, at den bedste hjælp, som kommunen kunne tilbyde hendes dreng, var at flytte hjemmefra som 13-årig. Privatfoto
Vis mere

Fredericia Kommune tilbød familien, at de kunne hyre en aflaster til at være sammen med Jonathan de mange timer hver dag, hvor han var alene hjemme.

»Kommunen lod os ansætte til en 'barnepigeløn', men det kan man ikke få mange pædagoger til at arbejde for. Så vi måtte ansætte unge, der havde sabbatår fra gymnasiet, men de kan jo ikke arbejde pædagogisk med ham,« siger Camilla Evers.

Det er kommunernes ansvar at give alle børn et relevant undervisningstilbud. Men ofte spænder økonomien ben for, at kommunerne kan løse den opgave, siger Kathe Johansen, der er formand i Landsforeningen Autisme:

Hun har set dokumentarfilmen og er ikke i tvivl om, at en dreng som Jonathan med den rette hjælp ville kunne få et bedre liv:

»På kort sigt kan det synes dyrt, men på langt sigt kan det betale sig. Hvis sådan en som Jonathan får sit nervesystem i ro og kommer i trivsel, vil han med støtte måske, når han er midt i 20erne, kunne tage en uddannelse og komme videre i livet.«

Gentagne gange har familien bedt om at få pædagogisk hjælp til Jonathan, så han kan lære at håndtere sin vrede.

Kommunens løsning blev at tilbyde plads på en specialinstitution 100 kilometer væk fra hjemmet. Det betyder, at Jonathan flyttede hjemmefra som 13-årig.

Det er en sorg for hans mor:

»Jeg ville allerhelst, at han boede hjemme hos sin familie. Men det kan han ikke. Det er megahårdt at undvære ham, men jeg håber, at han finder roen og får hjælp til sin vrede. Det er det vigtigste for ham.«

I dokumentaren bekræfter Fredericia Kommune, at Jonathan i dag er anbragt på en specialinstitution, og at kommunen fremadrettet har bevilget ekstra pædagogiske ressourcer.

Se filmen om Jonathans familie og de tre andre familier med autistiske børn på TV 2. Første program kan ses 12. april klokken 19.40. Andet program samme tid ugen efter.