I aftenens liveshow i TV 2s underholdningsprogram 'Voice - Danmarks største stemme' skal otte ud af de 16 resterende sangere på scenen. Og der kommer til at rulle hoveder. De otte sangere bliver nemlig til fire, når hver coach skal sende én sanger ud i aftenens program.

I øvrigt får de fire coaches og vært Felix Smith besøg af den talentfulde danske soul-sangerinde Barbara Moleko. Hun udsendte sit debutalbum i september og har også medvirket på L.O.C's single 'Helt min egen'. I aften skal hun synge duet med L.O.C's deltager Emilie på nummeret 'Dum for dig'.

- Jeg har et totalt 'girlcrush' på Barbara, så jeg glæder mig helt vildt, siger Emilie Päevatalu til bt.dk

Se, hvad de otte sangere, der skal i ilden i aften, synger:

Josias Juliussen: 'Diamonds' af Rihanna

Andreas Odbjerg: 'Cry me a river' af Justin Timberlake

Emilie Päevatalu: 'Dum for dig' af Barbara Moleko (duet)

Tanja Fossdal: 'Wild ones' af Flo Rida

Louise Schouw: 'Weak' af Skunk Anansie

Jean Paul Espinosa: 'Free' af Grafiti6

Nanna Larsen: 'Et hav af udstrakte hænder' af Søren Huss

Dianna Lindharth: 'Love lockdown' af Kanye West

Voice første liveshow sendes på TV 2 i aften fra kl. 21.