Lyt til artiklen

Den nye filmbasker ’Trolls’ er baseret på en lille 69 år gammel dansk trold fra Gjøl i Nordjylland. BT fortæller historien om Thomas Dams trold

For 69 år siden opfandt Thomas Dam Gjøltrolden i en landsby i Vendsyssel. Nu mænger den sig med Justin Timberlake og Anna Kendrick, der lægger stemmer til den amerikanske version af ’Trolls’ – den nyeste animationsfilm fra Dreamworks.

I den amerikanske film har de ganske vist fået nye farver og frisurer, samtidig med at de er blevet trukket lidt i ørerne. Den kunstneriske frihed har Dreamworks i USA fået ved at købe rettighederne for et beløb ’med en masse rare nuller’, som direktøren i Dam Things, Calle Østergaard, siger til BT.

Og hvem var Thomas Dam så? Jo, han var søn af en fattig fisker på Gjøl og gik allerede som ung og ville hellere tegne i skolen frem for at høre efter, hvad læreren sagde. Efter arbejde som bager og fiskeri begyndte han at skære i træ, og hans figurer var så detaljerede, at det lykkedes at få hul igennem til en butik, der begyndte at sælge dem lige efter Anden Verdenskrig i 1946.

Sådan ser Gjøltroldene ud i Dreamworks' version
Sådan ser Gjøltroldene ud i Dreamworks' version Foto: PR-FOTO
Vis mere

Figurerne blev langsomt populære, og nogle af dem havnede hos danske emigranter i USA. Dertil rejste Thomas Dam i 1950 og faldt over en kunsthåndværker, der arbejdede med naturgummi, såkaldt latex. Teknikken var revolutionerende for den nordjyske træskærers tempo i arbejdet og mulighederne for at lave langt større figurer.

Det er Calle Østergaard, der fortæller historien. Han er i dag direktør i Dam Things, og har været det siden 2003.

Figurgalleri voksede

»I nogle år arbejdede Thomas Dam derefter for ejeren af Karolinelund Tivoli i Aalborg, og hans renomme voksede stille og roligt i både ind- og udland, og det gjorde hans figurgalleri også,« fortæller Calle Østergaard.

Især idéen om, at trolde ikke behøver være ondskabsfulde og grimme, fik fat Thomas Dam i 1950erne. Måske kunne de endda bringe lykke? Omkring 1957 dukkede den første trold op, der kan sammenlignes direkte med lykketrolden, som vi kender den.

»Egentlig havde Dam kun lavet den til sine børn som legetøj, men ved en tilfældighed kom en norsk kunde med ind i privaten og tog dukken op fra gulvet. Han blev så begejstret, at han bestilte en stor ladning til et varehus i Bergen, og det førte andre bestillinger med sig.«

Thomas Dam med sit livsværk. Privatfoto.
Thomas Dam med sit livsværk. Privatfoto.
Vis mere

Hurtigt blev det til fire små fabrikslinjer, der kunne servicere Skandinavien, men allerede i 1959 gav Dam lov til licensproduktioner på både New Zealand og i England. Thomas Dam fik ti pct. af salget og blev i de kommende år velhavende og flyttede en overgang til Schweiz.

»I 1959 kom der hul igennem til USA, hvor der et par år senere sad 700 kvinder seks dage om ugen og producerede trolde på licens. Som vi siger i Nordjylland, så blev det ’den onde hyleme stort’, og i 1960erne blev der solgt i millionvis af trolde,« siger Calle Østergaard.

Desværre opstod der tvivl om ophavsretten til troldene, fordi USA ikke var med i det der hedder Berner-konventionen, så alle og enhver kunne producere trolde. Det fik markedet til at krakke, hvorefter moden også skiftede.

Omkring 1989 kom der liv i troldene igen, og både Thomas Dams egen virksomhed og en række kopister, heriblandt det gigantiske legetøjsfirma Hashbro, solgte mange trolde i 1990erne.

Alt dette kom også familien på Gjøl til gode, fordi man havde en virksomhed med mere end 100 ansatte, men så længe man ikke fik en licensafgift på alle solgte trolde, var der grænser for, hvor stort firmaet kunne blive.

Et land ad gangen

I 1994 lukkede et overophedet troldemarked ned med et brag, Thomas Dam døde i 1950 og i årene efter så det skidt ud med familiefirmaet, fordi man brugte flere penge, end man kunne tjene.

»Efter en brand på virksomheden var vi i 1999 ved at få nogenlunde styr på vores forretning igen, og pludselig opdagede vi, at amerikanerne var trådt ind i Berner-konventionen, og der besluttede vi os for at rydde op,« siger Calle Østergaard.

Nuværende direktør i Dam Things, Calle Østergaaard. Foto: Henning Bagger
Nuværende direktør i Dam Things, Calle Østergaaard. Foto: Henning Bagger
Vis mere

I et land ad gangen begyndte virksomheden i Nordjylland at vinde rettighederne til trolden tilbage, og det endte med, at den sidste amerikanske producent af trolde stoppede produktionen i 2004, og den dag blev der festet i Nordjylland.

»På den baggrund blev vi igen interessante for nye store partnere i USA. Efter et ulykkeligt eventyr med en mindre spiller på markedet om en tv-serie, besluttede vi os for at gå benhårdt efter en film i Hollywood. Vi fik en agent og skød efter stjernerne,« siger Calle Østergaard.

Der blev holdt møder med 12 selskaber, men i sidste ende følte Dam Things mest for Dreamworks, og nu stod valget mellem at sælge rettighederne én gang for alle eller give Dreamworks lov til at lave en film mod at lade Dam Things få procenter.

»Vi valgte at sælge rettighederne, mens vi selv beholdt retten til at arbejde med de originale trolde i Skandinavien. Det var selvfølgelig en afvejning af situationen. Hvis filmen ikke var blevet til noget, eller den blev dårlig, ville et salg af rettigheder være det bedste, men hvis der kommer flere film, og de alle bliver store succeser, var det måske bedst med procenter. Uanset hvad er vi glade for checken fra Dreamworks og de mange rare nuller, der er på den. Vi har ikke foræret filmselskabet noget,« siger Calle Østergaard med nordjysk lune.

Det præcise beløg på checken er en forretningshemmelighed.