Der blev både jublet, kysset og skrålet med, da andet liveprogram i TV2s ’Voice – Danmarks største stemme’ løb af stablen lørdag aften.

De er ikke kun mor og datter. De er også benhårde konkurrenter. Men i aftes blev de begge vindere, da gik videre i TV2’ ’Voice – Danmarks største stemme’.

LÆS OGSÅ: 

- Det er så fantastisk. Jeg er så glad og så stolt, lød det fra Liv Skotte, 43, efter showet var ovre.

- Det er så fantastisk, vi begge er gået videre, ellers havde det været sådan en møgaften, fastslog hun.

Sammen med sin 21-årige datter Rosa Skotte har hun de sidste mange uger sunget sig videre i TV2s sangkonkurrence. Mens Liv Skotte er på Steen Jørgensens hold er datteren Rosa på Lene Nystrøms hold. Og i aftes var det første gang, at de to stod på direkte tv og modtog seernes sms-stemmer. 

LÆS OGSÅ: 

Og det gik godt. Både Liv og Rosa Skotte modtog nok sms-stmmer til at gå direkte videre til 3. Liveshow.

- Jeg skreg af glæde, da min mor gik videre. Og bagefter var det så min tur til at få min dom, men der var jeg allerede mere rolig, Jeg var så glad på min mors vegne, fortalte Rosa Skotte. 

I aftes var det ikke kun deltagerne, der var på scenen. Også Lene Nystrøm var i rampelyset hele to gange. Første gang for at synge med på Mathias Pachlers version af ’Hanging By The Moment’. Og anden gang var i ren begejstring, da hun hoppede op på scenen og kyssede sin deltager Rosa Skotte midt på munden.

I næste uge spidser konkurrencen endnu mere til. Der er nu 12 deltagere tilbage, og på lørdag er det igen op til både seerne samt deltagernes coaches at bestemme, hvem der skal videre i konkurrencen. Seerne stemmer via sms-stemmer én deltager videre fra hvert hold, ligesom hver coach må sende en af deres deltagere videre. Dermed går i alt 8 deltagere videre til semifinalen, inden den endelige vinder kåres lørdag den 25. februar.

De er videre:

Liv Skotte, 43 år
Thomas Pedersen, 25 år
Nanna Kaad 28 år (sendt videre af Steen)
Ida Lohmann, 38 år
Rosa Skotte, 21 år
Mathias R. Pachler, 22 år (sendt videre af Lene)

De røg ud:
Nadia Bach 25 år
Dea Romme Larsen, 26 år
Thomas Solnæs, 23 år
Henrik Bruhn, 38 år