Det er efterhånden 24 år siden, at komedieserien 'Venner' for første gang kørte over de amerikanske tv-skærme, og grundlagde en gigantisk succes, som den dag i dag er blandt de mest populære serier i verden.

Alligevel sker det stadigvæk, at folk opdager noget nyt ved serien, som ingen havde lagt mærke til før.

Denne gang er det i seriens allersidste afsnit, at en fan har opdaget noget ganske sælsomt. I scenen, hvor Joey står i sit køkken, kan man på billedet herover se noget mystisk i ovnen bag ham.

Ifølge Metro har opdagelsen får spekulationerne til at løbe løbsk på hjemmesiden Reddit, hvor der er mere end én langt ude teori om, hvad han har stoppet derind.

Nogle mener, at det er Rachels hårløse kat, som hun ejede en kort overgang tidligere i serien, inden hun solgte den til stakkels Gunther, der som bekendt ville gøre alt for at have noget med hende at gøre.

Andre mener, at der ligger en gummikylling i ovnen, mens de mere morbide typer er overbeviste om, at seriens tomhjernede hunk er ved at bage en baby.

Men ifølge Metro er diskussionen rent faktisk endt med, at fansene er kommet til bunds i sagen. Det er nemlig Joeys gule M&M-legetøj, som har fået lov til at bo i ovnen.

Matt Leblanc i rollen som Joey, der blev så populær blandt fans, at han fik sin egen spinoff. Den blev dog aldrig det store hit. (IMDB)
Matt Leblanc i rollen som Joey, der blev så populær blandt fans, at han fik sin egen spinoff. Den blev dog aldrig det store hit. (IMDB)
Vis mere

På trods af sine mange år på bagen vil 'Venner's popularitet tilsyneladende ikke dø. Herhjemme i Danmark kan man både følge serien på flere tv-stationer samt på Neflix, hvilket indikerer en bred interesse.

Og i Storbritannien har man fået bevis på seriens popularitet, efter den i januar kom på Netflix der. Selv om streamingtjenesten ikke afslører, hvad der er mest populært blandt brugerne, har den uafhængige organisation Ofcom afsløret de 10 mest sete serier i Storbritannien.

Her lægger 'Venner' sig på førstepladsen og slår dermed langt nyere succeser som 'Big Bang Theory', 'Black Mirror', 'The Crown' og 'Stranger Things', skriver NME.