Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

DR´s dramaserie om fire søskendes arveopgør er foreløbig solgt til 12 lande i og udenfor Europa, og tv-serien deltager i disse dage i prestigefyldt, fransk tv-konkurrence om at vinde prisen som bedste tv-serie.

'Arvingerne' går lige i hjertet på de Internationale tv-indkøberne, der står i lang kø for at få fat i DR´s populære dramaserie.

Allerede inden premieren på dansk tv var historien om de fire søskendes arveopgør solgt til over 12 lande, heriblandt England, Benelux-landene, Frankrig, Tyskland, Mexico og Australien på DVD.

'Arvingerne' deltager i disse dage i den prestigefyldte, fransk Fipa-festival, hvor den er udvalgt til at deltage i kategorien 'bedste tv-serie'.

Det var her, at Adam Prices 'Borgen' fik sit store, internationale tv-gennembrud, og DR´s chef for Internationalt Salg oplever stor og positiv interesse på festivalen for den danske tv-serie.

- Vi har blandt andet fået en henvendelse fra et fransk tv-selskab, der viser interesse for at lave et remake- altså deres egen version af Maya Ilsøes historie, fortæller Helene Aurø.

- Jeg tror, det kommer til at gå ’Arvingerne’ ligeså godt på det udenlandske marked som ’Borgen’. Vi startede allerede salget af serien for et år siden, og her havde vi kun mulighed for at vise enkelte scener.

Men efter premieren i dansk tv har vi mulighed for at vise et helt afsnit, og overalt får vi meget, meget positive tilbagemeldinger med udtryk som ’masterpiece’ blandt de udenlandske indkøbere.

Vi kan i det hele taget mærke, at der er ekstrem stor focus på DR’s dramaserier, der har positioneret sig på det internationale tv-marked, ikke bare for høj kvalitet, men også for at ramme dybt ind i folks hjerter, siger Helene Aurø.

I april starter DR det internationale salg af 2. sæson af ’Arvingerne’ på den internationale tv-festival i Cannes, samtidig med at DR går igang med optagelserne på Fyn.

-Vi har en stærk fornemmelse af, at dem, der har taget første sæson, også er interesseret i at købe den næste, siger Helene Aurø. ’Arvingerne’ kommer også på svensk, norsk, islandsk og finsk tv, der har skudt penge ind i produktionen.