Det bliver en gammel kending, der kommer til at overtage værtsrollen fra Claus Elming i Vild med Dans.

Det afslører TV2 ved en pressebriefing på Islands Brygge i København.

Det bliver 36-årige Christiane Schaumburg-Müller, som vender tilbage som vært på programmet. Hun har tidligere været vært i Vild med Dans i tre sæsoner fra 2010 til 2012 sammen med Claus Elming, og nu vender hun altså tilbage til det populære danseshow sammen med den erfarne medvært Sarah Grünewald.

»Det bliver et år med girlpower. Dobbelt op på glamour. Der var ingen mand, der kunne træde i Claus Elmings sko,« siger underholdningsredaktør for TV2 Thomas Strøbech.

Den nye vært for vild med dans præsenteres af TV2 på Islands Brygge. Det bliver den tidligere vært på programmet Christiane Shaumburg-Müller, der skal være frontkvinde sammen med Sarah Grünewald.
Den nye vært for vild med dans præsenteres af TV2 på Islands Brygge. Det bliver den tidligere vært på programmet Christiane Shaumburg-Müller, der skal være frontkvinde sammen med Sarah Grünewald.
Vis mere

Claus Elming meldte selv forleden ud, at han stoppede som vært efter en lang årrække. Det er dermed første gang, der er to kvinder som værtspar i showet.

Sarah Grünewald har selv været frontkvinde i danseprogrammet i fem sæsoner, og nu skal de to garvede værter altså konkurrere om, hvem der har de vildeste kjoler på hver fredag aften, når programmet igen løber af stablen.

1. program af 13. sæson af Vild med dans d. 9. september 2016. Værterne Claus Elming og Sarah Grünewald. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)
1. program af 13. sæson af Vild med dans d. 9. september 2016. Værterne Claus Elming og Sarah Grünewald. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016) Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Vis mere

Christiane Shaumburg-Müller er i forvejen en travl forretningskvinde og ejer bloguniverset ChriChri, der også udgiver et magasin. Sammen med rapperen L.O.C har hun sønnen Constantin.

Claus Elming har været vært på programmet siden 2006, men fremover kommer hans fokus til at være et helt andet sted end førhen. Han har blandt andet oprettet en ny virksomhed for blot to uger siden. Virksomheden hedder 'Team Picks', hvor fokus vil være amerikansk fodbold.

»Det er blevet en rigtig god forretning, og jeg glæder mig til at kunne kaste mere energi på det og udforske mulighederne. Jeg kan løfte sløret og sige, at der allerede kommer en stor nyhed fra os i forbindelse med VM i fodbold, som vi glæder os til at folde ud,« sagde han til Ekstra Bladet.