TV2 Fri har valgt at fastholde genudsendelserne af livsstilsprogrammet "Liebhaverne" med Jan Fog og Pernille Sams, selv om denkaraismatiske ejendomshandler Jan Fog er død og begravet.

"Liebhaverne" er et af TV2´s allermest populære og genudsendte programmer, og det vil fortsætte, nu på TV2 Fri, forklarer kanalchef Sune Roland, TV2 Networks.

»Vi betragter det som en htldest og en måde at mindes Jan Fog på, som så mange af vores seere har været meget glade for at være i selskab med.«

Der er i alt produceret 10 sæsoner af "Liebhaverne" med Jan Fog og Pernille Sams, der alene sidste år blev genudsendt 450 gange i TV2´s univers. Hvad der skal ske med programmet er uvist.

Direktør Thomas Heurlin fra Koncern Film og TV, der producerer "Liebhaverne", er gået i tænkeboks efter at have mistet den ene af programmets bærende værter.

»Jeg har svært ved at se, hvordan programmet kan fungere uden Jan Fog,« sagde produktionsselskabsdirektøren til bt.dk ved Jan Fogs begravelse.

Pernille Sams har fået sit eget tv-univers i serien "Huse, der aldrig kommer til salg".