Da første sæson af Broen fik premiere i efteråret 2011 i Danmark, fik serien en moderat succes. Den kom aldrig kom op i samme vægtklasse som andre DR-serier 'Forbrydelsen' og 'Borgen'.

Men det rører ikke Kim Bodnia, der har en af hovedrollerne som kriminalkommissæren Martin Rohde.

Kim Bodnia er stolt af at være en del af noget større.

I Sverige fik serien en kæmpe succes, som spredte sig videre til resten af Skandinavien og England. Nu starter sæson to d. 22. september, og som noget nyt bliver afsnittene vist på samme tid i alle skandinaviske lande.