Der er ingen tvivl om, at Tine blev godt og grundig skuffet, da Lenny smed kuglen i troskabstesten.

Her til aften blev det afsløret på de danske tv-skærme, hvem der har vundet titlen som ‘Paradise’-vindere 2018. Tine og Lenny blev de heldige vindere, men det betyder dog ikke, at det var en lykkelig Tine, vi så i finale-afsnittet. Lenny valgte nemlig at smide kuglen på 500.000 kroner, så Tine måtte derfor rejse hjem fra Mexico uden en krone.

LÆS OGSÅ: Overvejede Mathias at afsløre Lennys store hemmelighed?

Tine åbner nu op for, hvordan hun havde det lige efter, at Lenny havde snydt hende:

– Jeg valgte at stole på Lenny, fordi han hele tiden under troskabsceremonien sagde, at han ville vise, at han var et menneske, fordi folk havde sagt, at han var hjerteløs. Så jeg stolede på ham, hvilket jo viste sig at være så dumt. Bagefter tænkte jeg bare: “Fucking idiot”. Jeg blev meget sur til at starte med, og jeg snakkede ikke med ham, indtil vi ramte flyveren mod Danmark dagen efter finalen, forklarer Tine til Realityportalen.dk og fortsætter:

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Jonas: Derfor stemte jeg på Tine

– Jeg havde fået sovet på det hele, og jeg besluttede mig for at tænke, at jeg godt kunne unde Lenny pengene. Hvis det skulle være nogen, der skulle vinde dem, skulle det hvert fald være ham. Han er en værdig vinder. Det tog mig dog lidt tid at tage mig sammen til at gå over at sige til ham, at han var en idiot, men at jeg også ønskede ham tillykke. Det ændrer dog ikke på, at jeg stadig synes, det er fucking ærgerligt med de penge, og jeg er da også stadigvæk bitter over det hele. Jeg var faktisk også ved at besvime, da han smed kuglen, fordi jeg var så meget i chok. Men jeg hader ham ikke eller noget, og jeg er heller ikke sur på ham.

LÆS OGSÅ. Trine efter ‘Paradise’-exit: Jeg havde fortjent at vinde

LÆS OGSÅ: Vidste du? Dét laver paradisoerne hjemme i Danmark

“Jeg fortryder, jeg ikke smed kuglen”

Det kan måske undre nogen, at Tine ikke valgte at overraske Lenny og de andre ved selv at smide kuglen. Hun overvejede det bestemt også, men i sidste ende var hun nødt til at følge sit hjerte. Det fortryder hun dog i dag.

– På 450.000 overvejede jeg virkelig at smide kuglen, og mine hænder kriblede virkelig. Hvis jeg havde haft tre sekunder mere, havde jeg nok gjort det, men Rikke nåede lige at sige, at tiden var gået. Jeg var så tæt på at gøre det, men jeg kunne bare heller ikke få mig selv til det. Det er ikke mig som person at skuffe et andet menneske så meget, og derfor gjorde jeg det ikke. Nu fortryder jeg det dog hundrede procent. Jeg ville da have ønsket, at jeg havde gjorde det, forklarer Tine, der dog er stolt af sin titel som ‘Paradise’-vinder på trods af, at hun ikke vandt pengene:

LÆS OGSÅ: Jonas: Jeg var ikke med i ‘Paradise’ for at vinde

– Det er surrealistisk, at jeg har vundet finalen. Jeg havde ikke troet, da jeg meldte mig til, at jeg ville vinde, og det er da utrolig fedt. Folk ser mig måske ikke som en værdig vinder, fordi jeg ikke har været taktisk, men det har været min spillestil, at folk bare skulle smide hinanden ud, og så stod jeg tilbage, og det virkede jo meget godt. Så jeg mener bestemt, at jeg er en værdig vinder. Også lige så værdig som Lenny. Selvom jeg ikke vandt pengene, så glæder jeg mig over den gode oplevelse. Jeg kom jo afsted uden noget og hjem uden noget, men en oplevelse rigere samt, at jeg har titlen som ‘Paradise’-vinder 2018- Det er da også ret fedt.

LÆS OGSÅ: Valdemar laver nyt program: Ville ligne Justin Bieber, men…

LÆS OGSÅ: Så lang tid gik der, før Trine og Mathias blev rigtigt kærester

Ville ikke have vundet uden Lenny

Tine har efterfølgende overvejet, om hun burde have valgt Jonas fremfor Lenny til en finale, da hun havde muligheden. Selvom Lenny smed kuglen, er hun dog i tvivl, om hun ville vælge om i dag, hvis hun kunne:

– Jeg valgte jo Lenny, fordi jeg tænkte, at han kunne trække alle stemmer til sig i en finale. Jeg tænkte også, at hvis der kom en mulighed for at skifte et jurymedlem ud med Lenny, ville jeg heller ikke have gjort det på grund af, at han var så stærk en partner i en finale. Ja, måske skulle jeg have valgt Jonas, fordi jeg bedre kunne stole på ham og så ville have fået penge, men jeg ved ikke, om jeg så ville have vundet titlen som vinder, og så havde det jo også været surt, forklarer Tine og fortsætter:

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe indrømmer: Jeg stjæler

– Jeg vidste derimod hundrede procent, at jeg ville vinde med Lenny ved min side. Det kan godt være, stemmerne var på ham og ikke mig, men det var jeg egentlig ligeglad med. Bare jeg fik titlen. Derfor ville jeg nok have valgt Lenny uanset hvad, selvom jeg kunne vælge om idag. Jeg fortryder derfor ikke, at jeg ikke tog Jonas med, selvom jeg blev snydt.

LÆS OGSÅ: Amalie overvejer at droppe ‘Forsidefruer’: Jeg føler mig trådt på

LÆS OGSÅ: Ung mor tvunget til flytning: Tårerne presser sig på

LÆS OGSÅ: Princess Natascha åbner op om barnets far: Ja, vi er kærester

 

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.