Selvom der er en halv million på højkant i finalen, så er det slet ikke det beløb, vinderne rent faktisk får.

Der var spænding til det sidste, da Simone Hvenegaard og Anders Schultz stod ansigt til ansigt med hinanden i sidste års finale af ‘Paradise Hotel’. De endte dog med at dele de 500.000, der var på højkant, og vandt altså 250.000 hver.

Men det var langt fra det beløb, der gik ind på kontoen, afslører Simone på sin blog, hvor hun svarer på folks spørgsmål. Et af de spørgsmål hun ofte får er nemlig, om man skal betale skat af præmien i ‘Paradise Hotel’.

»Ja, det gør man! Jeg har betalt over 100.000 kroner til SKAT. HVILKET JEG SYNES ER SÅ LATTERLIGT,« skriver Simone på bloggen, og overfor Realityportalen.dk uddyber hun:

»Jeg vidste godt, at hvis man vandt, så skulle man betale skat af pengene. Det stod i kontrakten. Jeg fik bare et chok, da jeg ringede til SKAT og fandt ud af at jeg skulle betale SÅ meget SKAT. Det er fordi, pengene står som indkomst, så jeg skulle betale over 107.000kr. Jeg troede måske, det var 15%, da det er en præmie, men der kunne jeg godt tro om.«

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Simone utilfreds med sin krop

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe er gravid med fodboldspiller

Det er pengene blevet brugt på

Simone kunne dog ikke helt slippe med 107.000 kroner, for hun endte også med at tjene for meget det år i forhold til sin SU, da det blev registreret som indkomst. Så hun måtte betale 120.000 af de 250.000 kroner, hun vandt i programmet, og hun fik altså kun 130.000 ud af sin gevinst.

Siden er det blevet til både en del fester og nye bryster, men er det mon det, pengene er blevet brugt på? Det svarer Simone også på på bloggen.

»Som I kan læse ovenover, har jeg skulle betale over 100.000 kroner til SKAT. Ellers har jeg ikke rigtig brugt nogle penge fra præmien andet end, at jeg har haft taget nogle fra opsparingen, da jeg var single og stod med husleje alene. Det er også dyrt at have bil, og ja generelt alle forsikringer, og jeg ved ikke hvad, som man skal betale.«

I indlægget svarer Simone desuden på, hvordan det er at være et kendt ansigt, hvem hun stadig snakker med, og hvad hun fortryder fra programmet. Læs hele indlægget her.

LÆS OGSÅ: Linse raser mod TV3: Det er totalt til grin

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson: Sådan er chancerne for ny ‘Paradise’-sæson

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Philip afslører: Simone og jeg bor allerede sammen

Følg med på Realityportalens Facebookside og  Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen blev bragt i samarbjede med Realityportalen.