Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Den 39-årige danske skuespiller Thure Lindhardt, der tidligere i dag blev tildelt landets ældste skuespilpris Lauritzen Prisen på 250.000 kroner er begejstret for hæderen og pengene:

- Det er en stor anerkendelse, og en stor ære at få den pris. Og så er det en masse penge. Også selvom man arbejder meget i udlandet som jeg jo gør, siger Thure Lindhardt til BT.

- Men jeg er ikke blevet skuespiller for at få priser og anerkendelse, og det er ikke noget jeg stræber efter, siger Thure Lindhardt, der ellers har et par synlige anerkendelser derhjemme i forvejen.

Blandt andet en Robert for bedste mandlige birolle i Ole Christian Madsens ’Nordkraft’. Samt Reumert Prisen og Teaterpokalen.

- Hvis man har et job som mit for at få priser, så får man ikke nogen, siger Thure Lindhardt, der for tiden spiller ’Erasmus Montanus’ på Det Kongeliges Skuespilhus, hvor han fik overrakt Lauritzen Prisen i dag.

- Det er mindst ligeså stor en udfordring, at spille herhjemme på et teater, som det er at stå på et stort ’set’ i Hollywood, Bulgarien eller Tyskland, siger Thure Lindhardt, der er en af de danske skuespillere med flest udenlandske film og tv-serier bag sig.

- Det handler om at holde sig i bevægelse, og jeg har det tit sådan, at når jeg har lavet noget tungt eller meget seriøst, så vælger jeg ofte noget med lethed bagefter. Men generelt skal en rolle og en historie give mening for mig, ellers giver det vel heller ikke mening for publikum. Og hvis det ikke rør mig, så kan jeg jo heller ikke regne med, at det rør publikum. Og så er det i og for sig underordnet om det er en komedie som ’Erasmus’ eller en barsk rolle som Wolfgang i filmen om Natascha Kampusch (’3096 dage’), hvor jeg spillede hendes kidnapper, siger Thure Lindhardt, der får mange tilbud om roller i udlandet, men nu har fast bopæl i København.

- Jeg har rejst sindssygt meget de sidste 4-5 år, og jeg holder rigtigt meget af at have en hverdag, hvor jeg selv kan gå i supermarkedet, købe ind og lave min egen mad og den slags. For mig handler det om at finde en hjemlighed og en tryghed. Men det kan også blive en slags hverdag, når jeg filmer 12 timer, seks dage om ugen i perioder. Men følelsen af at have et hjem er vigtig for mig, ellers kommer rodløsheden.

- Sådan har jeg det også når jeg arbejder i for eksempel London, Los Angeles eller München, så insisterer jeg også på at have et fast sted at bo, siger Thure Lindhardt, der stræber efter at finde en vekselvirkning mellem det tunge og det lette.- Jeg vælger meget roller efter min intuition. Det må gerne provokere mig , og skal gerne tænde mig. Og så har jeg behov for at finde en balance. Hvis jeg har spillet en meget ’mørk’ rolle som i filmen om Natascha Kampusch eller været lejemorder i ’Borgias’ (Amerikansk tv-serie. Red.), så kommer der et behov for at lave noget ’let’. En ’lys’ rolle, siger Thure Lindhardt, der igen vender blikket mod udlandet til næste år.

- Jeg skal lave en film i USA i 2015, men jeg kan desværre ikke sige, hvad det er endnu, siger Lindhardt, der indtil da kan opleves herhjemme levende på scenen i ’Erasmus Montanus’ til slutningen af oktober.

Andre læser også