Se klippet hvor den oprevede taxachauffør anklager politiet for konstant at være på nakken af ham.

En taxachauffør var alt andet end tilfreds, da politibetjenten Anders gav ham et klip i kørekortet og en bøde for at køre for stærkt.

I programmet 'Fartjagt', som kan ses på Kanal 4 og Dplay, giver chaufføren sig til at harcelere over, at politiet hele tiden er efter ham. Hver eneste dag bliver han stoppet, påstår chaufføren, som også fortæller betjenten, at han er blevet frakendt kørekortet hele tre gange og kender 'alle' Anders kolleger på vejene.

Den fartforseelse, taxachaufføren begik i denne omgang, kostede ham dog 'kun' en bøde på 2.000 kroner og et klip i kørekortet. Det er hans andet klip, så næste gang vanker der en betinget frakendelse af kørekortet, fortæller politibetjenten Anders ham i klippet.