Ser krig virkelig sådan her ud? I 12 år han Danmark haft soldater udstationeret i Afghanistan, og det har ikke skortet på reportager og beretninger fra den blodigste konflikt for danske tropper i mere end 100 år.

Men med DR3s nye dokumentarserie får vi for første gang krigshandlinger skildret fra frontlinien, filmet med soldaternes egne hjelmkameraer.

Vi følger dem på patrulje, på udkig efter Taleban, men når de møder modstanden, skyder de som i blinde efter en fjende, de ikke kan se, og så er målet med missionen i stedet at komme tilbage i sikkerhed.

Den var ikke gået i en film, men det her er jo netop også den ufortyndede virkelighed, og den tilsyneladende meningsløshed er en del af den for de unge drenge, vi sender i kamp.

'Min krig' handler ikke om krigen, men om at være i krig. Man har ganske modigt udeladt alle politiske omsvøb og forklarende officerer for i stedet at vise, hvordan det er at føre krig. Ikke som nation, men som soldat.

Optagelserne fra hjelmkameraerne er klippet med interviews i helt tætte nærbilleder, så vi får sat unge ansigter på de anonyme soldater. De beskriver sig selv som eventyrlystne og lidt dumdristige drengerøve, der ikke ved noget som helst om den verden, de kommer ned til, og efter den første krydsild taler de om adrenalin-rushet og lysten til at prøve det igen. Men da de havner i et Talebanbaghold ændres tonen. Rådvildheden mærkes i de rystede billeder, og eventyret mister sin glans. 'Nu gjaldte det bare om at komme hjem', fortæller 23-årige Lasse Hansen, der løb ud i åben ild for at kaste en håndgranat.

Det er denne konfrontation med realiteterne, der er den egentlige historie i 'Min krig'. Med sober enkelthed får den vist os, hvor tynd grænsen er mellem drengedrømmen om at komme til Afghanistan og mareridtet at være i krig. Og hvor pludseligt den overskrides.

Det koster at være i krig, og det vil trække mén længe efter, vi om lidt har hentet de sidste soldater hjem.

TV, Min krig (1:4), DR3 mandag 21.30, (4 stjerner)

Se også:

Danske soldaters rystende video fra frontlinjen: - Hvis jeg kunne ville jeg have sat mig ned og grædt