Lækre Robert-rober, glamour, galla og glimmer stod i skærende kontrast til aftenens absolutte topscorere ved søndagens filmprisuddeling i Cirkusbygningen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>To taberfilm blev således de store vindere.

Begge foregår milevidt fra blitzlysene på den røde løber, allernederst på bunden af Danmark. De løb med sammenlagt 13 priser ved filmbranchens egen prisuddeling. I alt 13 ud af 18 priser.

Robertprisen, som er det tætteste Danmark kommer en Oscar, uddeles af Danmarks Film Akademi. Filmen 'R', som fik hele otte priser, handler om personen R - spillet af Pilou Asbælk fra 'Borgen' - som afsoner en dom i Horsens Statsfængsel. Han løber sur i fængslets uskrevne regler, æresbegreber, skjulte dagsordner og overenskomster.
Se alle billederne:

RobertFORSIDE

Asbæk fik en Robert for Årets Mandlige Hovedrolle.

- Jeg har faktisk for første gang i mit liv forberedt en tale. Jeg er så glad for at have muligheden for at takke det fantastiske hold bag »R«. Jeg har det som jeg er blevet medlem af et band sammen med filmholdet. I øvrigt er det stort at vinde en pris, som er opkaldt efter Robert Jacobsen. Han var den første kunstner, der udstillede i mine forældres galleri, Gallerie Asbæk (Patricia og Jacob Asbæk, red.), siger Pilou Asbæk. 

Thomas Vinterbergs »Submarino« scorede fem priser. Hvor »R« foregår indenfor fængselsmurerne, foregår »Submarino« i en dysfunktionel familie. Den handler om forholdet mellem to brødre, den ene narkomisbruger, den anden, som også viser sig at være en form for misbruger.

- Jeg går ikke så meget op i anerkendelse, men det er dejligt, at være nomineret til hele 14 priser. Det er skønt. Fordi Filmakademiet består at professionelle filmfolk, som har forstand på film, siger Thomas Vinterberg til bt.dk.

På forhånd har der været stor fokus på Filmakademiets kraftige nedprioritering af årets absolut største kommercielle filmsucceser, Susanne Biers »Hævnen« og Casper Christensens og Frank Hvams »Klovn«.

Det blev dog til en Årets publikumspris til »Klovn« - og en enkelt Robert til »Hævnen«. Den gik til Trine Dyrholm. Som nu er oppe på hele syv Robert-priser.

Det vil vise sig ved Oscar-uddelingen den 27. februar om hævnen er sød for Susanne Bier.