Han er kendt som lægen, der vender den anden kind til i Susanne Biers Oscar-belønnede film 'Hævnen' og som den bryske kriminalbetjent Gunwall i den svenske krimiserie Beck. Men han er også kendt for at kunne besnære kvindehjerter. Men bag den svenske skuespiller Mikael Persbrandt charmerende smil og smittende blå øjne gemmer der sig også et mørkt sind.

Og det er da en grund til. Mikael Persbrandt nemlig blevet diagnosticeret med den pyskiske lidelse Bipolar, der måske bedre er kendt som maniodepression. Det skriver expressen.se.

Her citerer avisen fra Mikael Persbrandts egen podcast, hvor skuespilleren selv har fortalt, hvordan han reagerede, da han fik diagnosen.

»Sådan blev det. Og det fylder mig med sorg, at det har taget så djævelsk mange måneder at få rede på det. For hvorom alting er, så har det her fyldt meget for mig og mine omgivelser,« fortæller Mikael Persbrandt på sin podcast.

Den svenske skuespiller, der er meget populær i sit hjemland, har sin egen podcast, 'I am: Mikael Persbrandt'. Og han været meget åben omkring sin psykiske tilstand, fordi han har brugt podcasten til at delagtiggøre lytterne i den udredning, han har fået på St. Görans Sygehus i Stockholm.

Derfor kunne man overhøre Mikael Persbrandts meget åbenhjertige samtale med en professor i medicinsk genetik hos Karolinska om, hvad diagnosen indebærer for ham. Og hans omgivelser.

Og alle, der har fået en diagnose, ved, hvor svært det kan være. Det var det også for Mikael Persbrandt, hvis første reaktion på sygdommen var dyb sorg.

Men nu har beskeden bundfældet sig i hans sind. Og Mikael Persbrandt er nu kommet frem til den konklusion, at sorgen er vendt til håb og spænding. Den ændrede tilstand skyldes især, at han er blevet medicineret, så han nu har fået ro i sindet.

Hvilket er helt ukendt land for den svenske kvindebedårer. Han beskriver selv tilstanden, som at han nu kan komme hjem og hvile sig bare ved at sidde på en stol og kigge ud over havet.

»Før skulle jeg sætte apperater til at spille på de forskellige etager. For der måtte ikke blive stille,« beskriver skuespilleren på sin podcast.

Med diagnosen bipolar2 falder brikkerne for Mikael Persbrandts til tider skandaløse opførsel på plads. Den svenske skuespiller var i en periode mere kendt for at være Sveriges bad-boy end for sit skuespil.

Han vadede nemlig rundt i den ene skandale med spirituskørsel- og sejllads, indlæggelse på afvænningsklinikker, kokainmisbrug og ikke mindst at han for et par år siden pludselig og uden at give en begrundelse udvandrede fra et teaterstykke efter blot fire forestillinger.

Mikael Persbrandts indsigt i diagnosen har ifølge ham selv givet ham et mere voksent og nuanceret forhold til livet. Det har også betydet, at han er blevet mere reflekterende, end  han tidligere har været. Skuespilleren beskriver sin nye tilstand som en helt fantastisk  rejse, han vil fortsætte med.