Julemanden, påskeharen og Tandfeen slår pjalterne sammen for at levere et eventyrbrag til de yngste, og uanset hvad man måtte mene om ’De eventyrlige vogtere’, så er der i hvert fald smæk på.

Sammen med Sandmanden, der er en fancy pendant til vores egen Ole Lukøje, udgør de barndommens vogtere. Det er dem, der giver undren, håb og drømme til verdens børn, som tror på, at der er mere mellem himmel og jord.

Mister børnene troen, forsvinder vogterne, og så er der kun frygt og mørke tilbage i sindet.

Det er lige det, vogternes ærkefjende håber på. Ikke siden middelalderen har de haft problemer med Mørkemanden, men som Voldemort har han samlet kræfter i skyggen, og nu er han klar til at slå igen. Mens vogterne er samlet i julemandens værksted, stjæler Mørkemanden alle Tandfeens mælketænder, fuld af barndomsminder, og da han også bemægtiger sig Sandmandens drømmesand, er det ingen sag at sprede tvivl og mareridt i børneværelserne.

Beskyt barnetroen

Til sidst er der kun et enkelt lyst barnesind tilbage, og så er det op til den helt nye og uprøvede vogter, Jack Frost, at redde dem alle. Ikke nogen let opgave for Jack Frost, som bringer sne og kulde, men hverken gaver eller slik, er der ingen, der rigtig tror på.

’De eventyrlige vogtere’ er alt efter behag charmerende eller bombastisk. Der er en smuk sandhed i opfordringen til at beskytte barnetroen, som gør verden til et forunderligt sted. Men det er måske knap så fint, at den serveres med en trussel om, at det onde tager over, hvis vi ikke tror på det gode.

Til gengæld er det jo sådan, spillereglerne er i superheltenes actionverden, og det er her, filmen vil have os hen.

Man kunne ønske, at den havde lyttet til sin egen historie og givet lidt mere plads til undren og drømme, men i stedet mejsler den enhver fantasi ud i 3d-effekter og udstyrer barndommens usynlige venner med visuelle superkræfter.

Tag en søsygepille

Påskeharen laver kaninhuller gennem universet. Julemanden har en toptunet slæde. Sandmanden tegner, ustandseligt, imponerende sandbilleder på himlen, og Frost tager os med på vilde slædeture. Det er et sandt sansebombardement, leveret i højt tempo, med mange sjove og godt tænkte indslag og en imponerende flot animation.

I sidste ende er det ikke så meget en hyldest til den uskyldige fantasi som til den lukrative fantasy-genre, men ungerne vil ikke kede sig. Medbragte bedsteforældre kan tage en søsygepille.

’De eventyrlige vogtere’, 2012, amr., premiere i hele landet.