Stjernen fra ’Arvingerne’ ville være fodboldspiller, men som 10-årig stod han med en rolle i en tv-serie, og så vågnede en ny passion i Mikkel Boe Følsgaard
Han er en af de skuespillere, som på overfladen kan synes meget heldig.
Allerede før Mikkel Boe Følsgaard var færdiguddannet, var han udråbt som komet ved Berlin Film Festival, og havde modtaget en Sølvbjørn samme sted. Og kort tid efter stod han med et tilbud om en rolle i den bedste sendetid fra DR.
»Det var en ny tv-serie, der hed ’Arven efter Veronica’, som senere kom til at hedde ’Arvingerne’.«
Han holder en lille pause, og bryder så ud i et stort smil:
»Så var man ligesom i gang.«
Mikkel Boe Følsgaard selv kvier sig ved at kalde det et forspring til kammeraterne på teaterskolen. Selvom man må konstatere, at det nok er en lille fordel at stå med både en Bodil og en Robert i hånden, kort tid efter man er færdig på teaterskolen.
Den 30-årige skuespiller er aktuel i ’Rosita’ instrueret af Frederikke Aspöck.
Et trekantsdrama i udkantsdanmark, hvor den filippinske postordrebrud Rosita (Mercedes Cabral) flytter ind hos den hæmmede fiskeriarbejder Ulrik (Jens Albinus) og hans søn Johannes, spillet af Mikkel Følsgaard.
Lærer stadig hele tiden
’Rosita’ er det, man kalder ’en mindre film’ i branchen, men det er ikke afgørende for Mikkel Boe Følsgaard:
»Det er ikke et kriterium for mig. Hvis manuskriptet, rollen, holdet, og særligt instruktøren siger mig noget, så er jeg på. Det vigtige er, at jeg laver noget, jeg føler er noget værd,« siger Følsgaard.
»Og så er jeg jo relativt ung og lærer stadig hele tiden, og hver gang. Ligesom jeg har gjort på ’Rosita’ og i særlig grad på ’Arvingerne’, hvor jeg har gået op og ned ad folk som Jesper Christensen og Trine Dyrholm,« siger Mikkel Boe Følsgaard, der kalder de to sæsoner på DR-serien for ’to års ekstra lærepenge’.
Spillet mellem mennesker
»Det er et meget frit forum at lave ’Arvingerne’. Konceptet er, at det er spillet mellem mennesker, der er i centrum. Så der er en stor frihed.«
»Som udgangspunkt siger vi det, der står i manuskriptet, men der er scener, hvor vi giver den gas og improviserer rigtigt meget, og det er sindssygt fedt at lave, fordi det lever så meget og er så meget på vores præmisser. Det er ret unikt i forhold til det, jeg ellers har prøvet, at det er så meget en kollektiv proces,« siger Mikkel Boe Følsgaard der er bidt af en gal fodbold, og drømte om, at blive fodboldspiller som dreng:
»Jeg ville have givet min højre arm for at blive professionel fodboldspiller dengang. Jeg rendte rundt i vores have i fem-seks år og spillede samtlige EM- og VM-turneringer, mens jeg kommenterede samtidig. Vores naboer måtte have fået nogle gode grinere over den tossede dreng, der skiftevis var Flemming Toft, Michael Laudrup, Kim Vilfort og alle de andre. Jeg lukkede hele verden ude i mit lille fodboldstadion, og plænen var fuldstændig revet op. Det var en kæmpe passion for mig,« siger han med begejstring.
»Det er det sådan set stadig. I dag nøjes jeg bare med at se på det,« smiler Følsgaard, der blev ramt af en ny passion, da han tilfældigt fik en barnerolle som 10-årig i tv-serien ’Bryggeren’ som Carl Jacobsen.
»Det var en kæmpe oplevelse, og selvom tanken om at blive skuespiller aldrig havde strejfet mig før, så indledte det en ny passion i mig,« siger Mikkel Boe Følsgaard, der begyndte at spille teater i skolen og senere i gymnasiet.«
»Jeg havde haft rollen som klovnen i klassen i flere år, men selvom jeg var ’den sjove fyr’, var jeg samtidig også ret genert, og når vi skulle fremlægge i engelsk eller dansk kunne jeg blive helt rød i hovedet. Men deroppe på scenen turde jeg alting.
Mødet med publikum
Jeg kan tydeligt huske mødet med publikum, hvor der var helt stille, og jeg følte, at det var mig, der havde magten i de momenter, hvor man stod der. Og så var jeg tiltrukket meget af det der med at skabe en rolle, hvor man tilsidesætter sig selv og sit ego. Og glemmer sin generthed og alle tanker om sig selv, mens man er til stede med den rolle, man lever sig ind i,« siger Mikkel Boe Følsgaard, der var tæt på at opgive skuespillet, da han forgæves havde været til tre optagelsesprøver på teaterskolerne.
Tre afslag fra teaterskolerne
»Efter tredje afslag beslutttede jeg mig for at begynde på seminariet for at blive folkeskolelærer. Det var sindssygt fedt. Jeg elsker kontakten med børn, jeg havde idræt som valgfag og jeg spillede også teater derude. Men jeg kunne mærke, at det var skuespillet, jeg ville, så jeg prøvede én gang til. Og så kom jeg sgu ind.«
»I de fire år på skolen ofrede jeg stort set alt for at give ét hundrede procent. Udover at lave sine ting og altid være der til tiden, så handler det også om at stå derude til klokken et om natten og sætte lamper op og øve på tingene igen og igen, så de bare sidder helt præcist i skabet. På den måde er jeg meget grundig og arbejdsom. Hvis der er noget foran næsen på mig, som jeg gerne vil have, så går jeg meget ihærdigt efter det. Og når jeg går ind i noget, hvis jeg er med i en film eller et stykke, så er jeg helt begravet i det. Jeg får ideer om natten, som jeg noterer i en lille bog. Det er stort set det eneste, jeg tænker på,« siger Mikkel Boe Følsgaard, der for halvandet år siden blev far til Teodor, som han har sammen med kæresten Freja.
Hjemmegående fudtidsfar
»Der er en tid før og efter, vi fik Teodor. Nu er der kommet et menneske i éns liv, der sådan set vil skide højt og flot på, at man skal lave en eller anden film. Så dér må man sætte alting til side,« siger den 30-årige skuespiller, der er hjemmegående fuldtidsfar i England i fire måneder, mens kæresten skriver afhandling i Norwich.
Når Mikkel Boe Følsgaard vender tilbage til sommer, venter nye udfordringer i Pernilla Augusts film ’Den alvorlige leg’.
’Rosita’ er skrevet af Kim Fupz Aakeson og instrueret af Frederikke Aspöck. Den havde premiere i torsdags i biografer over hele landet.
