Den aarhusianske instruktør Nils Malmros er nede i de mindste detaljer i filmen ’Sorg og glæde’, der havde gallapremiere i aftes og i biografen torsdag.

Filmen tager udgangspunkt i Malmros’ dybt personlige tragedie, der fandt sted en vinterdag for 29 år siden, hvor Nils Malmros kone, Marianne Tromholt, der var i behandling for en endogen depression, i en psykose dræbte parrets ni måneder gamle datter i parrets villa lidt uden for Aarhus.

Trods tragedien er parret stadig sammen i dag. Og bor i det samme hus i Højbjerg.

- Kærligheden overlevede, men tragedien kan vi ikke gøre om, som Nils Malmros siger, da han møder BT.

Instruktørens aktuelle film bevæger sig både frem og tilbage i tid og viser parrets første møder, tiden lige inden katastrofen og tiden efter.

Instruktøren har således kortlagt, blotlagt og genskabt de væsentligste dele af sit eget liv. Fra puberteten med ’Lars-Ole 5.C’ i 1973, over forholdet til sin far i ’At kende sandheden’ til den aktuelle ’Sorg og glæde’, der sandsynligvis er den mest personlige film, nogen filminstruktør til dato har skrevet og indspillet .

Og på trods af, eller måske også i kraft af, at den er så tæt på, det instruktøren selv kalder sin personlige ’katastrofe’, er han åbenlyst stolt af filmen:

- Jeg synes, den løfter alle mine tidligere film. At den gør dem bedre på en måde, siger han.

Original kjole og smoking

Noget af det første, den 69-årige instruktør gør, da vi møder ham, er, at han smider sit eget private bryllupsbillede på bordet. Det lykkelige brudepar fotograferet i 1982, to år før tragedien indtræffer.

Brylluppet er filmatiseret i filmen med Helle Fagralid og Jakob Cedergreen som ’Signe’ og ’Johannes’, alias Malmros og hans kone, Marianne Tromholt. Med en næsten hudløs akkuratesse.

- Det er den originale bryllupskjole, Helle har på, den som Marianne bar, da vi blev gift, siger Malmros. - Og det er min smoking, Cedergreen har på - det er også den samme butterfly, som jeg bar, siger han og peger på billedet, mens han smiler.

Her er billedet af Nils Malmros og hans kone til brylluppet (artiklen fortsætter under billede og video):

Se skuespiller Helle Fagralid fortælle om, hvordan det var at spille rollen i den originale kjole:

(Hvis du læser med fra mobilen - klik her for at se videoklippet)

- Jeg har flyttet lidt rundt på nogle ting i forhold til tid i filmen. Men dialogen er så korrekt, som jeg husker det, fortæller Nils Malmros.

Har du fotografisk hukommelse?

- Ja, det har jeg altid haft.

Du kan huske, hvad der er blevet sagt?

- I store træk, og hvilke billeder der hang på væggene hos folk.

Er du autist?

- Nej, jeg er ikke autist. Min kone har en endnu bedre hukommelse, end jeg har. Hun er en slags autist. Og hendes far var endnu ’værre’, siger Malmros, der også har filmet visse scener i huset, hvor drabet skete, og alle de udendørs scener omkring villaen.

- Marianne har slet ikke blandet sig i filmen. Hun læste manuskriptet, da jeg havde skrevet det, og hun havde nogle ganske få ting, hun sagde ikke var korrekt. Men hun har blandet sig i én ting. Hun havde set mine castinger (på filmens kvindelige hovedperson), og hun ville have, at det skulle være Helle Fagralid, der spillede ’Signe’. Det skulle være hende, fortæller Nils Malmros, og siger, at der gik lang tid før han fik svar på bestemte hændelsesforløb, og at der stadig er ting, han ikke ved:

Intet krydsforhør af hustru

- Det er først et par år efter, jeg spørger Marianne, hvad der skete, da hun var alene med Anne, da katastrofen indtraf. Og hun fortæller mig om det. Og der er stadig ting, jeg ikke har spurgt om. Af respekt for Marianne. Jeg har ikke krydsforhørt min hustru. Det kunne jeg aldrig drømme om.

Og det har heller ikke været nødvendigt for dig for at komme til bunds og få det afklaret?

- Nej, præcis, det har det ikke. Jeg ville ikke få noget at vide, som jeg ikke ved i forvejen.

- Jeg sagde fra starten, at jeg ikke ville have en psykolog, det skulle jeg nok klare selv, og så havde jeg også den tanke, at jeg jo havde det privilegium, at jeg kunne bruge det kunstnerisk. Eller forløse det. Sjovt som ord kan få det til at lyde anderledes. Hvis man siger ’bruge det’, så lyder det kynisk, og hvis jeg siger ’forløse det’, så har det pludselig en helt anden klang, ler Nils Malmros af sig selv.

Gør de andre film større

Tænkte du det dengang?

- Ja, jeg tænkte den tanke. Ikke at jeg nødvendigvis skulle gøre det. Men der var en slags trøst i det, siger Nils Malmros, der først lavede filmen, da hans hustru bad ham gøre det, så han kunne fuldføre sit kunstneriske virke af selvbiografiske fiktionsfilm. Filmen om sin største tragedie, der også er historien om kærligheden der overvinder alt, er nemlig Malmros’ sidste film.

- Alle de film, jeg har lavet om ulykkelig kærlighed, bliver større ved, at jeg laver den her film. Det vidste jeg ikke, da jeg lavede den. Men det ved jeg nu, siger Malmros, der ikke er bange for at sige, at ’Sorg og glæde’ er hans bedste film.

- Jeg føler mig helt sikker denne gang. Det er det bedste, jeg har lavet. Det er jeg ikke bange for at sige.