Den 88-årige amerikanske skuespiller Cliff Robertson er død.

I Danmark er han bedst kendt som Spidermans 'onkel Ben' i den første Spiderman-film fra 2002, hvor hans død i filmen kickstarter Spidermans karriere, da Spiderman derefter tager ud for at hævne sin onkels død.

Nu er han her ikke mere. Han døde lørdag på et hospital i New York 88 år gammel dagen efter sin fødselsdag.

Mange vil nok bedste huske Cliff Robertson for de bevingede ord:

- With great power comes great responsibility - med store magt følger et stort ansvar, som han siger til Spiderman i den første film. 

Filmkendere vil nok også huske Cliff Robertson som manden, der i 1963 slog igennem i rollen som John F. Kennedy i anden verdenskrig-filmen 'PT 109'.

I 1969 fik han endda en Oscar for sin rolle som psykisk handicappet pedel i filmen 'Charly'

Spidermans onkel nåede at blive gift og skilt to gange og fik to døtre.

Fra den ældste datter lyder det:

- Min far var en kærlig far, hengiven ven, engageret skuespiller og en hæderlig mand. Han støttede sin familie, sine venner og kolleger gennem både gode og onde tider. Han gjorde en forskel i vores liv, og vi kommer alle til at savne ham forfærdeligt.