Søren Rasted gæstede lørdag aften ’Voice’-studiet i Værløse vest for København.

Her sad han blandt publikum og heppede på sin kone Lene Nystrøm og hendes tre deltagere.

- Jeg er her for at støtte Lene. Jeg har fulgt neget med i det her, og jeg synes, hun er rigtig god, lyder det fra Søren Rasted, der fortalte, at han er meget stolt at sin kone.

- Det er sjovt at se hende fra denne side. Jeg ved godt, at hun er dygtig, men jeg er meget overrasket, hvor godt, hun klarer det, og jeg er egentlig regnet med, at hun ville spørge mig mere til råds, men hun har kørt det hele selv. Det synes, jeg er ret sejt, siger han.

Samtidig understreger han, at hun hverken spiller en rolle eller gemmer sig bag en facade. I stedet har hun været meget sig selv i gennem hele forløbet. Det har også resulteret i, at seerne har set en både jublende, grædende og flirtende Lene Nystrøm.

- Det er selvfølgelig godt tv. Men hun er ikke noget, hun ikke er. Man skal også være en kold skid, hvis man holder sine følelser uden for det her. For selv om det kun er et underholdningsshow, så er det jo rigtige mennesker, hun arbejder med, og for dem er der meget på spil, siger han.