Vi har lært den store smed fra Allingåbro at kende, som manden der aldrig siger nej til en udfordring i tv-programmet 'Rigtige mænd'.
Gennem de sidste fem uger er han også blevet kendt som ham, der altid har en munter eller rap replik på læben. Og aldrig er bleg for at tage pis på situationen, hvilket også har fået over en million seere til at følge de fem, jyske håndværkers kamp for at komme i form, så de kan gennemføre en Xterra.
Men der var en gang, hvor Søren 'Smed', som han bliver kaldt, var noget betænkelig ved hele situationen, og hvor de rappe replikker forstummede.
Tilbage i 1994 blev den unge smedelærling kaldt til session. Det glædede han sig til. For allerede dengang havde han en drøm om, hvor han skulle være soldat.
»Jeg ville gerne have haft stået med bjørneskindshue og passet på Dronningen. Jeg ville jo passe helt perfekt ind i sådan et lille skilderskur,« lyder det med den vanlige munterhed fra den store smed.
Men fordi der var en periode på halvt år, fra han var udlært som smed, til han kunne presse sig ind i et af de høje, smalle skilderhuse foran Amalienborg, måtte han trække våben. Det var nemlig alt for lang tid.
Derfor takkede den unge, militærivrige mand i stedet ja til at aftjene sin værnepligt ved Jyske Dragonregiment i Holstebro. Her var der også en mulighed for, at Søren 'Smed', kunne komme ud i den store verden som soldat i den internationale, danske brigade.
»Det var jeg da frisk på. For jeg gad ikke bruge otte-ni måneder af mit liv på at lære noget, og så ikke bruge det,« siger han.
Men selv om han var ung og entusiastisk, var han også præget af sin jyske snusfornuft, når det handlede om at gøre noget radikalt ved urolighederne i det tidligere borgerkrigs ramte Jugoslavien.
»Det var ikke fordi, jeg troede, jeg kunne stoppe krigen. Den kunne jeg jo ikke gøre noget ved det. Men jeg kunne tage af sted og se, hvordan jeg havde det med det,« forklarer han som årsag til, at han valgte at tage med de fredsbevarende styrker til det stadig uroplagede land.
Men det skulle vise sig, at de seks måneder han var i Jugoslavien, overhovedet ikke blev præget af voldelige og skrækindjagende krigsscener.
»Det vildeste jeg oplevede, var, da en sniper på et tidspunkt skød efter en af vores observationsposter. Men han skød langt over tårnet, og han kunne jo sagtens have skudt os, hvis det var det, han ville,« ræsonnerer Søren 'Smed'.
Alligevel blev der under det seks måneder lange plantet en frygt i den store smed, som han var længe om at slippe.
»Landminer var det, jeg var allermest bange for. De havde det største tag i mig. Også da jeg kom hjem,« fortæller han.
Det opdagede Søren 'Smed', da han pludselig ikke længere kunne skrå hen over en ubeboet grund på villavejen, som han plejede, når han skulle over til en kammerat. Der blev han ramt af de så mange gange indpodede ord fra opholdet i Jugoslavien. Gå aldrig udenfor de etablerede stier. For ellers...
»Så da jeg kom hjem, gik jeg kun på fliserne. Selv græsplænen derhjemme havde jeg svært ved at gå ud på, fordi skrækken for landminer sad i kroppen på mig,« fortæller han.
Med tiden forsvandt skrækken stille og roligt ud af den store krop. Og i dag tænker Søren 'Smed' aldrig på, om han kan blive sprunget i luften, hvis han går udenfor fliserne. Eller ud på græsplænen.
