TV-kanalen har valgt at censurere en reklame for dukkemusicalen 'Avenue Q'.

- Grib din pik og dobbeltklik. 

Sådan synger det lodne monster Trekkie i Fredericia Teaters opsætning af den Reumert-nominerede dukkemusical 'Avenue Q'. Og lige præcis den replik skulle have medvirket i en reklame på TV2 Zulu før københavnerpremieren på Nørrebro Teater. 

Men de sjofle ord var for meget, for TV-kanalen valgte at afvise reklamen med ovenstående replik i henhold til markedsføringsloven. I stedet lavede Fredericia Teater en udgave med en biip-lyd henover 'det forbudte ord. Heller ikke det var dog godt nok for TV2 Zulu. Derfor har teatret nu været nødsaget til at speake henover replikken.

Den ucensurerede version er dog blevet godkendt til at blive vist efter klokken. 21.00 på TV2-Zulu.    

Teaterchef for Fredericia Teater Søren Møller er forundret over beslutningen.

- Vi respekterer naturligvis lovgivningen, men er oprigtig forundrede over, at man på en tv-kanal som TV2-Zulu som ellers ikke holder sig tilbage med 'frækt sprog' i diverse tv-programmer, ikke vil tillade det i primetime inden kl. 21.00. 

- Ordet bruges i en åbenlys humoristisk sammenhæng. og det virker mærkværdigt, at vi ikke engang kan få lov til at vise reklamen, når vi selv har bortcensureret det med et biip, siger Søren Møller i en pressemeddelelse. 

'Avenue Q' havde verdenspremiere på Broadway i 2002 og spillede uafbrudt indtil 2009. Den er blevet set af mere end 2 millioner mennesker og er den 21. længst spillende forestilling på Broadway nogensinde.   

Se den ucensureret version er reklamen her: