Netop som vi alle troede, at filmselskabet Pixar og deres seneste Oscarvinder 'Toy Story 3' var hævet over enhver animeret konkurrence, kommer kamæleonen 'Rango' ind fra højre. Og så er der pludselig en ny sherif i byen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Denne farvestrålende genistreg af en tegnefilm er instrueret af Gore Verbinski, der også er manden bag 'Pirates of the Caribbean'-seriens vilde scener.


En verden udenfor



Og med grænseoverskridende fantasi, en klar plan og ikke mindst nogle af verdens bedste teknikere (George Lucas’ 'Industrial Magic & Light') skaber han her et animeret værk, der er så levende og vildt, at det nærmest hopper ud af lærredet og kommer til live lige foran biografgæsten.

Men det er selvfølgelig ikke bare teknikken, der tæller.

Vild og sjov

Historien om den kejtede forstads-kamæleon, der af vanvare bliver lovens håndhæver i vestens værste flække, er nemlig også spækket med søde, sjove og fuldstændig vanvittige indfald, der holder historien spændt som en fjeder. Og så bliver det hele fortalt med en dybt original charme, der får én til at glemme alt om isvinter og vådt forår.

Og så har jeg gemt det bedste til sidst. I vældet af fuldstændig overflødig 3D-teknik har den kære Verbinski valgt at filme 'Rango' i god gammeldags 2D - ingen idiotiske solbriller her. Og ironisk nok virker filmen alligevel mere tredimensionel end næsten alle sine gimmic-hæmmede samtidige.

'Rango'. Amerikansk (dansk tale). Premiere: overalt