Lad denne video være et stjerneeksempel på akavet nøgenhed.

Harald Rønneberg og Thomas Numme er kendte for at give hinanden vilde udfordringer i tv-showet 'Senkveld' på norsk TV2.

I optakten til dette klip modtager Harald en konvolut på en parisisk fortovscafé. I konvolutten er en besked om, at han skal troppe op på en bestemt adresse og modtage en overraskelse, der vil give ham mere indre styrke. Harald er naturligvis frisk på udfordringen og siger frejdigt 'vi går på med hud og hår'.

Og det kommer han til i bogstaveligste forstand. Han skal nemlig dyrke nøgen-yoga med fire andre mænd!