'Forbrydelsen' er kommet til Amerika. Her hedder den 'The Killing' og undertitlen er 'Who Killed Rosie Larsen'.

Og hvem dræbte så Rosie Larsen? Vi ved det godt, men det gør amerikanerne ikke. Derfor har ACM kanalen - som også viser den banebrydende serie 'Mad Men' - sat sig for at opklare forbrydelsen med Sarah Linden i spidsen. (Nej det er ikke en stavefejl, det er en amerikanisering af Sarah Lund)

Amerikanerne kan se 'The Killing' fra den 3. april, hvor det første af de i alt 13 programsatte episoder bliver vist. Ligesom da vi fandt Nanna Birk Larsen ude på Amager, således skal Sarah Linden ud af Seattle, som er omdrejningspunktet for både Rosies familie, Sarah Lindens og den - for amerikanerne - stadig ukendte morder. Se om du kan kende dem, ved at klikke HER.

'Forbrydelsen' var så stor en succes herhjemme, at det ikke kunne undgå at brage igennem derude i TV-verden. Over to millioner så opklaringen af første sæson, og serien blev nomineret til en Emmy, som den ganske vist ikke vandt, men den fik opmærksomhed nok til at blive solgt.