Anmeldelse:

Alt er, som vi elsker at hade det på fru Andersens hotel i det jyske.

Hvis du elskede de to første sæsoner, vil kærligheden være intakt. Og hvis du hadede hvert et minut, så vil du fortsat elske at hade historien om de rige københavnersnuder, der trofast indtager fru Andersens lille pittoreske hotel ved den jyske vestkyst. På ’Badehotellet’ er alt nemlig tilsyneladende ved det gamle.

Selv om verden er blevet vendt på hovedet efter krakket i Wall Street, fortsætter livet næsten uændret på ’Badehotellet’, hvor tredje sommersæson (1930) netop er indledt.

Overklassen fra København ankommer måske med lidt færre penge på bankbogen. Men deres overlegne attitude er intakt. Og på badehotellet bukker og skraber fru Andersens stuepiger præcis, som de altid har gjort det.

Men under overfladen er en ny verdensorden på vej.

Nye toner

Syd for grænsen er fire millioner tyskere således allerede arbejdsløse, og Hitlers nationalsocialister er begyndt at røre på sig. Og internt på badehotellet ser personalet i stigende grad igennem gæsternes intrigante spil for galleriet.

Men den slags ’småting’ betyder ikke noget, når Grosserer Madsen (Lars Ranthe) af gammel vane bestiller hummer til alle sommer-vennerne.

Facaden skal holdes

Pengene er godt nok væk. Men facaden skal holdes. Og heldigvis nåede grosseren at forære nogle af sine mange ejendomme til svigersønnen, Grev Ditmar (Mads Wille), før hele hans egen formue blev beslaglagt.

Greven (Ditmar) med det stive overskæg og ditto manerer er dog tiltagende besidderisk over for ’sine’ penge. Han stiller sig derfor tvivlende overfor svigerfars vilde pengeplaner. Og for at gøre den side af sagen endnu mere kompliceret, er grevens kone, Amanda (grosserens datter) stadig varm på den lokale kunstner Max, der tilfældigvis har lejet et lille, lækkert hus længere nede ad kysten.

Intriger

Og familien Madsen er ikke alene med deres komplicerede privatliv.

Således forsøger fru Aurland (Cecilie Stenspil) fortsat at skjule det faktum, at hendes mand (Peter Hasse Overgaard) ikke er far til deres nyfødte søn Severin. Juniors biologiske far, den selvglade skuespiller Edward Weyse (Jens Jacob Tychesn), har til gengæld taget en ny elev/elskerinde, Kitty Hansen (Andrea Birkkjær) med på badehotellet. Og i bridgeklubben, der ellers styres med hård hånd af Olga Fjeldsø (Birthe Neumann), går der selvfølgelig også ged i den.

I tredje sæsons første afsnit, der blev sendt i aftes, mødte vi også helt nye karakterer som den ækle Dr. Hoffmann og hans unge frue, spillet af henholdsvis Anders Heinrichsen og Emma Sehested. Men det er tvivlsomt, hvorvidt vi møder disse igen.

Den seje hotelejer fru Andersen (Bodil Jørgensen) smed nemlig den lille familie på porten, efter den ikke spor gode doktor forsøgte at voldtage én af hendes unge ansatte.

Men uanset, hvem der dukker op i sæson 3s resterende seks afsnit, så vil millioner af danskere fortsat sidde som klistret til skærmen, når de nye afsnit dukker op hver mandag aften.

Dilettantkomedie

’Badehotellet’ er nemlig som den alt for store pakke flødeboller, man bare ikke kan lade være med at hugge i sig. Vi ved godt, at kalorierne er tomme. Og vi ved også godt, at replikkerne nogle gange lyder som om, de stammer fra en egenproduktion fra Sønder Ommes årlige dilettantkomedie.

Men trods de todimensionale og nogle gange næsten komiske karakterbeskrivelser fungerer ’Badehotellet’ 100 procent efter hensigten.

Ligesom ’Livet er vidunderligt’, ’Marx Brothers’ og et væld af andre klassike amerikanske film er ’Badehotellet’ nemlig en beskrivelse af fortiden, som vi ville have ønsket, at den så ud.

Det her er ikke moderne filmkunst med indbygget sarkasme, distance og en skarp sans for kitsch. Det er til gengæld lige ud ad landevejen folkekomedie, som den også blev lavet i 50erne og stadig laves i dag (’Min søsters børn’ og ’Iqbal og den hemmelige opskrift’). Og hvis du ikke kan lide det – så sluk bare for kassen.