Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Mens parrets skrantende økonomi blev forsøgt reddet på TV3's sendeflade tirsdag aften, havde de to hovedpersoner, Anja og Dennis, ikke mulighed for at kigge med. De var nemlig lige blevet forældre.

I går klokken 13.06 fødte Anja en lille pige. Dennis var på arbejde i Aarhus og nåede knapt nok ind ad døren på fødestuen på Herning Sygehus, før han var blevet far.

- Det tog kun en halv time, før hun var født, siger den glade far til bt.dk.

Anja var sat til at føde den 6. oktober, men det skulle blive lidt før tid. Både scanningsbilleder og parrets fornemmelser tydede på, at det ville blive en dreng, så barnets køn kom som en overraskelse for parret.

- Vi har hele tiden troet, at det ville blive en dreng, så nu er der ret mange ting, der skal skiftes ud på børneværelset, siger Dennis.

Eksperter begik fejl

Siden parret var med i 'Luksusfælden' på TV3, er det gået fremad med økonomien hos den lille familie, men programmet og eksperterne begik mange fejl, siger Dennis.

- Mange af regningerne skulle betales hurtigt, og Anja måtte ud og optage nye lån, for at vi kunne få det til at hænge sammen.

Desuden fandt Dennis ud af, at afdragsordningen med SKAT kun gælder et år. Eksperternes fejl og alt for stramme budget, har fået Dennis til at overveje, om det var en god idé at melde sig til programmet.

- Hvis jeg havde vidst, hvad jeg gik ind til, er jeg ikke sikker på, at jeg havde meldt mig til 'Luksusfælden', siger han.

Forholdet var ikke i fare

En fortid med fængselsstraffe og et stort økonomisk overforbrug har kostet 29-årige Dennis fra Vinderup i Vestjylland et stort minus på bankkontoen, ligesom forholdet til Anja var kørt helt ud på bristepunktet. Men ifølge Dennis, var der aldrig tale om, at de skulle gå fra hinanden.

- Programmet blev klippet sådan, at det så ud som om, at hun havde en dag til at tænke over, om vi skulle blive sammen. Hun blev i virkeligheden spurgt om, om hendes økonomi skulle blandes sammen med min. Og det var det, hun havde 24 timer til at tænke over, siger Dennis.

Dennis' tidligere fængselsdomme stammer primært fra spritkørsel og kørsel uden kørekort. Det har kostet den Dennis 770.000 kroner. Et beløb, der er estimeret ud fra erstatningskrav i forbindelse med kriminaliteten, bøder, tabt arbejdsfortjeneste, en konfiskeret bil og pension.

Inden Luksusfældens eksperter Thomas Dam Sander og Sara Kaae kom på besøg, havde han aldrig åbnet en rudekuvert, og kreditorerne stod i kø for tilbagebetaling. Det lykkedes eksperterne at forhandle renterne ned hos flere kreditorer, og sammen med Anja kan Dennis forvente at være gældfri i løbet af fire et halvt år, hvis planerne holdes.

Andre læser også