Robert Hansen undslap med nød og næppe døden mellem første og anden akt af Dirty Dancing - til sommer er han tilbage i den samme rolle.

Til sommer står Robert Hansen på scenen i Operaen i København. I den samme rolle, som da han faldt om med en flænge i kranspulsåren.

Det sker, når succes-musicalen Dirty Dancing bliver genopsat. Allerede nu er mere end 50.000 billetter solgt.

- Det betyder meget for mig at kunne gøre projektet færdig. Det var nogle fantastiske aftener med holdet, før jeg blev syg, siger Robert Hansen.



- Bare det at træde ind på den scene kan give en sommerfugle i maven. Da jeg fik det at vide, blev jeg nødt til at ringe til min gamle far. 'Ved du godt, at din søn skal spille i Operaen'. Jeg blev så glad for det, for jeg synes virkelig, det er en flot scene, siger Robert Hansen, der den 22. oktober desuden løfter sløret for et andet, stort projekt, han skal medvirke i.