Fornemme nomineringer til TV2s succes-serie på festival i Monte Carlo

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>TV2s nyeste skud på dramaserie-stammen, 'Rita', der handler om den mildest talt rapkæftede og anarkistiske folkeskolelærer, er blevet nomineret til fornemme priser på tv-festivalen i Monte Carlo. 

Danskerne har taget serien til sig med gennemsnitligt 842.000 seere pr. afsnit. Og nu har serien også  fået masser af opmærksomhed i Europa.

Tv-dramaet har nemlig modtaget seks flotte nomineringer ved den årlige tv-festival i Monte Carlo.

- Vi er rigtigt glade for, at danskerne har taget så godt imod "Rita", og så er det skønt, at man også internationalt har fået øjnene op for seriens kvaliteter. Festivalen i Monte Carlo er en anerkendt festival, og det er en stor cadeau til alle at være nomineret i så flotte kategorier. Vi er meget glade for og stolte af "Rita" og af den succes, vi har skabt, siger TV 2s programchef, Keld Reinicke.
 
Dygtige skuespillere
Hovedrolleindehaveren Mille Dinesen, der spiller Rita, er nomineret  kategorien "bedste skuespillerinde" i en tv-dramaserie, og det er hun i selskab med Lise Baastrup, der i serien spiller den lidt halvkiksede men godhjertede lærer Hjørdis.
 
De mandlige kolleger er også repræsenteret ved  Carsten Bjørnlund, der spiller skolelederen Rasmus, og Nikolaj Groth, der spiller Ritas ene søn Jeppe. De er begge nomineret i kategorien "bedste skuespiller" i en tv-dramaserie.

Producerne bag serien Karoline Leth og Jesper Morthorst samt manuskriptforfatter Christian Torpe er nomineret i kategorierne "bedste internationale producer" og "bedste europæiske producer" for en tv-dramaserie.