Remee Sigvardt Jackman kæmper med at komme i bedre form, men han er ikke helt discipleneret nok.

»Min livstilsændring er ikke gået helt efter planen,« siger musikproduceren.

Han og kæresten Mathilde Gøhler giver et indblik i, hvordan de bruger deres timer, og én af de ting som Remee Sigvardt Jackman bruger sin tid er på træning.

»Jeg får alligevel gjort lidt ved det engang imellem,« siger han til kameraet.

I Remee og Mathilde kan man se, hvordan den tidligere X Factor-dommer har sin datter Kenya med til træning.

Hun lader sin far kæmpe endnu hårdere ved at hoppe på ryggen af ham, når han tager armbøjninger og kravler over træningsgulvet.

»Skal jeg sidde igen« spørger datteren, og idéen med ekstra vægt på farmand, synes den personlige træner om, kan man se i programmet.

Og selvom øjeblikket mellem datter og far ser sødt ud, så ligger der dybere overvejelser bag Remee Sigvardt Jackmans motion.

»Selvfølgelig skal man tage sig sammen og passe på siog selv. Livet er simpelthen så uendeligt kort,« siger stjernen og fortsætter:

»Selvfølgelig skylder jeg også mig selv og min familie at passe på mig selv.«

Remee Sigvardt Jackman blev bortadopteret, da han var bare tre år gammel. Han har fortalt ærligt om, hvor meget hans adoptivmor betød for ham, og at det var en kæmpe sorg, da han mistede hende til kræft.

Kæresten Mathilde Gøhler fortæller i programmet, hvordan parret kæmper med at holde sig fra de usunde ting. Hun siger, at de både er glade for slik, pizza og cola.

Remee Sigvardt Jackman siger i programmet, athans liv er det svært altid at prioritere en sundere livstid.

»I perioder hor det er intenst med rejseri og mange arrangementer og events og så videre, så er det svært at holde det ved lige, hvis ikke man er ekstremt disciplineret.«

Han har også tidligere i programmet talt om hans udfordringer på det område:

»Jeg har ikke rørt mig i to et halvt år. Jeg plejede altid at træne jævnligt og har været i relativ god form de sidste 20 år, men på grund af flytninger, baby, rutiner og alt muligt har jeg lige pludselig været ude af det.«