Mads Mikkelsen & co. vågnede op til en herlig mandag.

Efter weekendens premiere på den danske succes film, 'En kongelig affære' er de amerikanske anmeldere eksploderet i overstrømmende anmeldelser. Filmen har haft premiere i udvalgte biografer i Los Angeles og New York, og i løbet af de næste par uger åbner den i 40 storbyer tværs over hele USA.

Anmelderne er ikke bare enige om filmen. De taler stort set over en kam om 'Oscar-materiale', som det hedder derovre. Ja, Times anmelder svinger sig helt op til at skrive, 'affæren, der bringer sexet tilbage'.

- Filmen er en hårdt dunk i den genre, den lever op det, man kræver af en historisk historie, heftig affære, sindssyg konge, uægte barn, kampe ved paladsets porte og en historie, som vil være ny for mange, skriver Times.

- Deres vovede affære og hemmelige kontrol over dansk politik tilvejebringer masser af substans i 'En kongelig affære', et historisk drama med et stort budget, som sikrer Danmarks forhåbninger i forhold til den kommende Oscar-sæson, skriver Chicago Sun-TImes om filmen, der handler om forholdet mellem tyske Johann Struensee, kong Christian 7. og dronning Caroline Mathilde.

- Hvis du tror, at kostumedramaer er nødt til at være kedelige og gammeldags, så vil denne film aflive sådanne forestillinger, skriver Indiewire.

- Man bliver altid tiltrukket af velskabt skønhed, positiv magtanvendelse og autentisk romantik – og En Kongelig Affære rummer alle tre aspekter i stor stil, skriver film.com

De gode anmeldelser er strømmet ind i løbet af weekenden fra blandt andre Time Magazine, New York Daily News, Wall Street Journal, Huffington Post, Vogue, NPR (den landsdækkende public service-radiokanal), The Examiner, Screenpicks, Ain’t It Cool News, Award Circuit, Box Office Magazine og Screentalk.

De fleste regner med at filmen bliver blandt de fem nominerede til 'Årets udenlandske film.' Flere hæfter sig ved Mads Mikkelsen. Han er pt ved at indspille tv-versionen af 'Ondskabens øjne'. I rollen som den blodtørstige Dr. Hannibal Lechter.