Efter to års nomineringer er der i år ikke blevet plads til en dansk film ved dette års Oscar-uddeling, som finder sted søndag 22. februar. Men årets Oscar-kandidater, som blev offentliggjort i midten af januar direkte fra Samuel Goldwyn Theater i Los Angeles, Californien gav dog alligevel håb om danskere på podiet, når den årlige prisuddeling finder sted søndag 22. februar. Den danskproducerede polske film 'Ida' er nemlig en bejlerne til prisen for bedste udenlandske film, ligesom det danske animationsselskab Nørlum står bag 'Sangen fra havet'.

Læs BTs filmeksperts vurdering her:

Skuespilleren Chris Pine, instruktørerne J.J. Abrams (Super 8) og Alfonso Cuarón (Gravity) og naturligvis Oscar-akademiets formand Cheryl Bone Isaacs præsenterede for første gang de 24 nominerede, bl.a. i kategorierne bedste film, bedste instruktør og bedste mandlige og kvindelige hovedrolle.

AWARDS-OSCARS/

Den 87. udgave af Oscar-uddelingen finder sted i The Dolby Theatre i Los Angeles og bliver i år dirigeret af skuespilleren Neil Patrick Harris. Måske ikke så overraskende er kandidaterne til bedste film Richard Linklaters meget roste og længe ventede 'Boyhood' og Alejandro González Iñárritus 'Birdman', som også kastede en nominering afsted til Michael Keaton for årets bedste mandlige hovedrolle i skarp konkurrence med engelske Eddie Redmayne, der tidligere i år vandt en Golden Globe for sin rolle som fysikeren Stephen Hawking i 'The Theory of Everything'.

Se alle de nominerede her: