Ovenfor ses traileren for filmen 'Mother' - filmen får 1 stjerne ud af 6 stjerner af anmelderen.

En følsom beskrivelse af en mors frygt for at miste sit barn og nærheden med sin mand, bliver til et voldsomt skingert skrig og et næsten lige så stort mareridt for biografgængeren som for ’Mother!’

Udråbstegnet i ’Mother!’ fylder, hvis man lægger det ned, næsten lige så meget i bredden som selve filmens titel, og i første billede står Jennifer Lawrences ansigt samtidig i flammer. Darren Aronofsky er en instruktør, der aldrig giver os ligegyldige film. Han vil endog rigtig meget hver eneste gang, han laver en film, men det er bare ikke altid, det lykkes. Hvis ’Mother!’ er en temperaturmåling på verdens sundhedstilstand, står det skidt til. Personligt hælder jeg dog til den tro, at hans nye film blot er et udtryk for inspirationskrise.

Jennifer Lawrence spiller ’Mor’ og Javier Bardem ’Ham’. Sent i filmen er der en pointe med de generiske navne, men til at begynde med trisser den unge muse rundt og sætter hus i stand, mens den modne forfatter ikke får skrevet et ord. Først da hun bliver gravid, får han inspirationen, men i arbejdsraseriet mister hun nærheden i parforholdet. Den beskyttende boble omkring de tre.

Læs også: Nikolaj Arcel blev sablet ned af anmelderne - men 620 millioner har lige vendt op og ned på det hele

Som det siges i filmen: ’En mor giver og giver, og det er aldrig nok’. Ordene kommer fra en af de mystiske gæster, som forfatteren begynder at byde velkommen, mens Mor aldrig helt lukkes ind i de absurde begivenheder. Uforståelige ting begynder at ske. Blodpletterne i huset lever deres eget liv, og der kommer stadig flere gæster, der – som var det deres ret – nærmest besætter huset.

Midtvejs bliver Mors mareridt nærmest permanent, og det er en kort overgang fascinerende at være vidne til, men efterhånden som det groteske tager over, og besøgene i huset kører i ring, bliver Mors mareridt også til biografgængernes.

Rå og uappetitlig

Filmen er fortalt for enkelt i forhold til de temaer, der står i kø: Moderskabets mareridt, men også idoldyrkelse og – hvis man er lidt mere vidtløftig – den egoisme, Aronofsky synes at mene, at verden kører på. Alt sammen truer det Mor og det nye spæde liv.

Desværre bliver lydniveauet og presset på sanserne så uudholdelige, rå og uappetitlige, at man nærmest føler sig tvangsindlagt på et hospital fremfor at se en film i biografen. ’Mother!’ bliver for ensidigt tromlende og ufortalt, og derfor vil jeg hellere brække en arm, fremfor at gense Aronofskys ringeste film.