Skolelærer Rikke Myryp Kirke, 34 år, sprang på hovedet i vandet efter at have vundet  titlen som mesterbager i ‘Den store Bagedyst’ med sin bryllupskage.

– Jeg ville vise, at selv om man er 34 år og mor til to børn, kan man også gøre noget skørt, griner Rikke Myrup Kirk, der aldrig havde prøvet at lave en bryllupskage eller en kage på et stativ før.

-  Men når man er kommet så langt i dysten, så ved man, at der skal præsteres. Mit mål er at komme i finalen, fortæller Rikke Myrup Kirk, der foreløbig har nået det ene af de to mål, hun har sat for at gennemføre i år.

- Jeg satte mig to mål for 2014. Det ene var at gennemføre et halvmaraton i foråret – og det andet var at komme i finalen i ’Den store bagedyst’ . Og det første mål har jeg indfriet på en time og 56 minutter, siger Rikke Myrup Kirk, der kan lide at udfordre sig selv..

- Når jeg gør det, kaster jeg mig 100 pct. ud i det. Men jeg er også mor til to små piger, så undervejs i bagedysten har jeg haft evig dårlig samvittighed – enten overfor min familie, fordi jeg brugte så meget tid på finde på kager, eller over for bageriet fordi jeg havde brugt tiden på familien. Jeg er stået op kl 4 om morgenen for at bage, eller har jeg stået op til midt om natten, fortæller Rikke Myrup Kirk.

 Hun glæder sig over de mange positive tilbagemeldinger, og kan godt mærke, at både børn og folk i min hjemby, Farsø, følger med.

- Børnene er superstolte af mig, og mine kolleger har fulgt med i sorger og glæder. Det er en ære at være med, og det betyder rigtig meget for mig, at jeg fik billetten til semifinalen.

Konkurrencen skærper til. Alle fem deltagere har nu øjnene stift rettet mod finalen og kan skimte chancen for at blive vinder af ’Den store bagedyst’ i horisonten.

- Vi er allesammen  trætte både fysisk og psykisk, og jeg må bare tage en opgave ad gangen. Vi har en uge mellem optagelserne til at forberede os i, og ind imellem skal der afleveres nye opskrifter, tages billeder af det, vi vil lave, og så har jeg børn, der gerne vil bage med. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde, og jeg har ikke en mor, der står og vasker op efter mig , siger Rikke Myrup Kirk med et smil på læben