De fem år i reportageserien har budt på både op- og nedture for den unge mor og familien.

Efter fem år i ‘De unge mødre’ er det nu slut for Louise Brylle Schmidt. Hun stopper nemlig i programmet, og sammen med børnene Mads, Julie og Mattheus og manden Jesper skal hun nu til at nyde livet uden kameraer. Det bekræftede hun fredag over for Realityportalen.

I de fem år, familien nåede at medvirke, har tv-seerne både været med i gode og mindre gode stunder. Og den unge mor fremhæver især to ting, når hun tænker tilbage på højde- og lavpunktet for sin deltagelse i Kanal 4-serien.

LÆS OGSÅ: Louise Brylle trækker stikket: Derfor stopper vi i ‘De unge mødre’

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, hvordan det så ud, da seerne først fik lov til at møde Louise Brylle.

SE BILLEDERNE: ‘De unge mødre’-Louise overraskede alle med bryllup

LÆS OGSÅ: Nadia Shila og Heidi: Derfor svindlede vi

»Jeg synes helt sikkert, at højdepunkterne igennem de fem år har været alle de ting, vi har kæmpet for, og som er lykkedes – med de store børn, at jeg blev gravid med Mattheus og ikke mindst fødslen af ham. De bedste højdepunkter igennem de fem år indebærer helt klart mine børn, og at jeg fandt mit livs kærlighed og mand« fortæller Louise Brylle til Realityportalen.

Og mens manden Jesper er blandt højdepunktet for deltagelsen, så er det også minderne med ham, der ligger i den anden ende af skalaen. Seerne var nemlig med helt tæt på, da parret gik fra hinanden og senere fandt sammen igen.

»Lavpunktet må helt sikkert være mit trælse valg for tre år siden, hvor jeg valgte at gå fra Jesper. Det var en træls periode, og det er en periode, jeg gerne ville have været foruden. Men det er fortid nu, og man må jo sige, at det endte lykkeligt« smiler den unge mor, der altså nu selv må optage og tage billeder, hvis hun vil forevige minder med familien.

Du kan se sæsonfinalen af ‘De unge mødre’ på tirsdag klokken 20:00 på Kanal 4 eller allerede nu på DPlay. Men det er altså uden Louise Brylle og resten af familien.

SE BILLEDET: Nu står han frem: Her er Natascha Lineas kæreste

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Nye ‘De unge mødre’-deltagere er i familie

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-datter i kørestol efter uheld

Følg med på Realityportalens Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen