Er adoption blevet en industri? Det spørgsmål stiller en ny dokumentar, 'Adoptionens pris', der vises i morgen på TV2.

Filmen, der allerede har skabt en del debat i både Danmark men også internationalt, viser, hvordan en adoption kan gå helt galt.

Her følger seerne Henriette og Gert, et barnløst par fra Holbæk, der tager til Etiopien for at adoptere Masho på fire år og Roba på to år. Men adoptionen bliver langtfra den drøm om en stor og glad familie, som det danske par så inderligt ønsker. Børnene savner deres biologiske forældre, og især Masho har svært ved at falde til og bliver til sidst anbragt på en døgninstitution.

Sideløbende følger seerne også de biologiske forældre i Etiopien, der er kærlige forældre til fem børn, men parret er hiv-positive og har fået at vide, at de skal dø inden for fem år. De bliver derfor overtalt af et børnehjem og den danske organisation DanAdopt til at give to af deres børn væk til det danske forældrepar fra Holbæk. Blandt andet med argumenter som:

- Tænk bare, at jeres børn kan blive præsidenter, ingeniører eller læger en dag og måske vende tilbage til Etiopien.

Sorg og fortvivlelse

I dag, mere end fire år efter, lever de biologiske forældre stadig. De arbejder og er i bedring på grund af medicin. Men de er efterladt med en stor sorg og er fortvivlede over, at de ikke hører om nyt fra deres børn. De er blevet lovet, at de alene det første år vil få tre rapporter med billeder om, hvordan det går deres børn. Men de hører intet.

- Filmen viser en situation, hvor to børn bliver taget fra deres forældre. To børn, der har masser af kærlighed og omsorg, og som hverken lever i slum eller som gadebørn, siger jurist i Amnesty International Claus Juul, der er rystet over filmen. Han forklarer, at sagen er en klar overtrædelse af både FNs Børnekonvention og Haagerkonventionen fra 1993, der er med til at sikre, at internationale adoptioner altid sikrer barnet tarv, og at alle andre alternativer, der kan medvirke til at barnet kan blive hos sin familie eller hjemkultur, bliver undersøgt.

- Der er ikke noget galt med grundtanken om at adoptere, hvis det er for at give børnene en bedre tilværelse. Men det er ikke tilfældet i denne sag. Her bliver forældrene overtalt til at give deres børn væk, og de bliver lovet en masse, som ikke bliver opfyldt. Og vi ser, hvordan børnehjemmet og adoptionsbureauer er ude og rekruttere børn, og når det sker, kan der nemt blive tale om menneskehandel og ikke gode intentioner om at hjælpe børn i nød, siger Claus Juul.

En tung industri

Det er Merete Laubjerg, forsker i international adoption ved Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet, helt enig i.

- Adoptionsbureauerne i Danmark tjener langt over 40 mio. kr. alene i gebyrer. Og i dag har de svært ved at finde børn i Asien, da mange af landene ikke vil være baby-eksporterende lande. I stedet leder bureauerne med lys og lygte efter børn i Afrika. Men her er det en hel anden kultur. Og de afrikanske forældre ved ikke, om børnene kommer tilbage, eller hvad fremtiden bringer. Det ser vi også i filmen, siger hun.

BT har forsøgt at få en kommentar fra DanAdopt, der står bag adoptionen af Masho og Roba, men det har ikke været muligt. På deres hjemmeside skriver de om filmen:

- Filmen er på ingen måde repræsentativ for international adoptionsformidling i Danmark.

Læs hele deres forklaring på danadopt.dk.

Læs også Annette Heicks klumme i 2. sektion, BT Søndag.

Tv-dokumentaren kan ses mandag aften på TV2 klokken 20.00. Filmen er produceret af Fridthjof Film, instrueret af Katrine W. Kjær og kan ses i sin fulde længde på yousee.dk/adoptionenspris fra mandag aften klokken 21.00.