Le Münster-Swendsen og hendes 11 skuespiller-kolleger slider i det for at få folk til at lande lige midt i ’Matador’.
Skuespilleren Le Münster-Swendsen og hendes 11 kolleger skaber liv og glade dage i Korsbæk på Bakken, når de optræder som Misse Møghe, Maude, Ingeborg eller grisehandler Larsen fra Lise Nørgaards populære tv-serie 'Matador'.
BT var med på en ikke helt almindelig arbejdsdag, hvor Misse mødte den rigtige tjener Boldt på ’Postgaarden’.
Skuespilleren Le Münster-Swendsen er en af de 12 professionelle skuespillere, der lægger krop til de kendte og elskede skikkelser fra Lise Nørgaards tv-klassiker ’Matador’ og gør Korsbæk på Bakken til en levende by.
Solen skinner, og det vrimler med turister og glade pensionister her ved frokosttid. De kommer i busser fra hele landet for få en rundtur i Bakkens nye seværdighed og få et glimt af Tjener Boldt på Jernbane Restauranten eller møde grisehandler Larsen med hunden Kvik i Algade.
For Le Münster-Swendsen begynder arbejdsdagen som grisehandlerens kone Katrine. Hun skal optræde for et lukket frokostselskab i Katrines stuer, der er en af Korsbæks fem restauranter.
»Men inden jeg klæder om, skal jeg hente nogle friske grøntsager, som jeg har med i en kurv over armen, når jeg træder ind ad døren i Katrines hus,« forklarer Le Münster-Swenden og suser ned ad trapperne til Korsbæks underverden.
Her er skuespillernes garderobe og kostumerum, og her ligger et 3.000 kvadratmeter storkøkken, der står for tilberedningen af maden til restauranterne i Postgaarden, Jernbane Restauranten, Hos Varnæs, Lauras køkken og Katrines Gaard.
Foreløbig har de stået for 90.000 menuer siden åbningen 30. april. Intet er overladt til tilfældighederne.
Alt er afstemt ned til mindste detalje, også menuerne, med Matadors skaber Lise Nørgaard.
Holder styr på tiden
I garderoben sidder kollegaen Stine Løike allerede og lægger sidste hånd på sin ’Elisabeth Friis’. Sammen gennemgår skuespillerne den stramme tidsplan for, hvor og hvornår de skal gå ned gennem Algade eller opføre en scene fra ’Matador’ på Postgaarden.
I dag må de improvisere, for skuespilleren, der spiller bl.a. fru Fernando Møghe, er blevet syg, så der skal laves om i programmet.
»Vi må droppe køreturen ned gennem Algade og i stedet mødes på Postgaarden som Misse Møghe, oberst Hackel og Bodil Graa, aftaler Le Münster-Swendsen med Stine Løike og David Schlosser, der er i gang med at trække i uniformen og sætte bakkenbarterne på plads. Udover Hackel, spiller han også grisehandler Oluf Larsen, tjener Boldt og overlærer Andersen.
»Nu har jeg heldigvis fået fire stjerner på skulderen. I begyndelsen havde jeg kun to, og så drillede publikum mig med, at distinktionerne var forkerte,« grynter ’Hackel’.
Tiden betyder rigtig meget i Korsbæk på Bakken. Ikke bare i forbindelse med de mange rolleskift.
»Vi kan ikke bare sige, at ’Lillemor’ er død, hvis nogen efterlyser fru Fernando Møghe. For så er oberst Hackel jo også død’!, som David Schlosser påpeger.
Fra Katrine til Misse Møghe
Imellemtiden er Tanja Lund Andersen dukket op i garderoben for at klæde om fra ’Maude’ til ’Agnes’, og Le Münster-Svendsen suser op fra kælderen i sit Katrine Larsen-kostume med permanent i parykken.
Inde i køkkenet i Katrines gård sidder et lukket frokostselskab og venter på, at grisehandlerens kone skal komme ind fra køkkenhaven med friske grøntsager i kurven.
»Det er lidt forskelligt, hvor længe jeg bliver hos gæsterne. Det kommer an på selskabet. Men om lidt kommer Agnes, og så har vi en lille scene fra Matador, hvor Agnes har væddet med Mads Skjern, om hun kan købe huset af Katrine,« fortæller Le Münster-Swendsen.
Det er fagfolk fra Frilandsmuseet, der sidder i Katrines køkken, og spørgelysten er så stor, at Le Münster-Swendsen til tider er nødt til at træde ud af rollen for at kunne svare.
Efter scenen med Agnes går hun ned i garderoben igen for at skifte til Misse Møghe og optræde på ’Postgaarden’.
»Vi laver en slags oplevelsesteater, der ikke findes andre steder. Dels improviserer vi med gæsterne i de små restauranter og i Algade, og så er der decideret indstuderede scener, der er taget fra Matador, der er genkendelige for alle.
»Vi har 20 minutter imellem kostumeskift, og i begyndelsen var vi lidt bekymrede for, om vi kunne nå det. Men vi har alle spillet revy og er vant til hurtige skift. Indtil nu har der har ikke været ret meget rutine over det.
Hver dag er en ny dag. Men det er skønt at være her og få lov til at at være med til at starte det op, og møde en masse glade mennesker,« siger Le Münster-Swendsen, imens hun danner sig et hurtigt overblik over, hvor mange gæster der skal spilles for i løbet af de næste timer.
De er alle gået ind til jobbet med stor ærefrygt.
»Vi har været bekymrede for, om folk ville blive vrede og føle, at vi havde ødelagt deres kulturarv, men de utilfredse kan tælles på én hånd. Det er vigtigste er at være tro mod ideen og konceptet,« siger hun.
Boldt sidder til julefrokost
Skuespillerne har fået at vide, at der er et selskab, der holder julefrokost på Postgaarden. En af deltagerne er skuespilleren Per Pallesen, der er blevet folkeeje i rollen som tjener Boldt i tv-serien.
»Det er bare en genial ide. Det er som at skrue tiden tilbage. Jeg er ked af, at Bahs og Balling er døde, men glad for, at Lise Nørgaard får lov til at opleve det. Og så er der skabt en helt ny arbejdsplads for engagerede skuespillere, der måske ellers ville have være arbejdsløse,«siger Le Münster-Swendsen.
For David Schlosser er det lidt af en udfordring at skulle spille rollen som tjener Boldt, især når den ’rigtige’ Boldt også har lovet at komme og optræde i rollen en gang imellem.
»Det er både en sjov og usædvanlig skuespillerrolle at skulle spille en rolle, der er ikoniseret af en anden skuespiller. For mig handler om at lægge mig op ad den Boldt, som folk kender, uden at det bliver en parodi eller kommer for langt ud i tovene.«
