Historien om teenageren Scott Pilgrim er på sin vej fra tegneserie til film blevet til et monotont blender-mix af videospil, tegneserie og rockmusik.

Michael Cera ('Juno') er logisk castet som nørden Scott, der for at få Ramona må bekæmpe syv af hendes ekskærester, som var de trådt ud af et Tekken spil.

Alt i alt larmer ”Scott Pilgrim mod verden” mere end den charmer. Med vægten lagt på humoren og de skæve øjeblikke kunne den være boblende velkommen, men Edgar Wright kender ikke til kunsten at begrænse sig.

Med to timers spilletid blokeres der for følelser og humor med for mange ligegyldige slåskampe.